Første danske CO2-lagring fandt sted i dag – Greensand blev åbnet af Hans Majestæt Kong Frederik X

Pressefoto - Lasse Lagoni

I dag fredag den 18. september åbnede Hans Majestæt Kong Frederik X af Danmark officielt EU’s første fuldskala CO2-lager. CO2-lageret Greensand ledes af INEOS Energy i samarbejde med Harbour Energy og Nordsøfonden.

Ved åbningen deltog Sir Jim Ratcliffe, stifter og bestyrelsesformand for INEOS, EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen, Finansminister Peter Hummelgaard, Paloma Aba Garrote, direktør for CINEA, samt andre ledende repræsentanter fra erhvervsliv og politik fra hele EU.

Greensand forventer at kunne lagre op til 400.000 ton CO2 om året i sin første kommercielle fase med mulighed for at skalere til 4–8 millioner ton om året ved fuld kapacitet.

Sir Jim Ratcliffe, stifter og bestyrelsesformand for INEOS, siger:
– Europa når ikke nettonul ved at lukke fabrikker og eksportere arbejdspladser. Vi har brug for løsninger, der gør det muligt for industrien at forblive konkurrencedygtig og samtidig reducere udledninger. Greensand viser, at det kan lade sig gøre. Det her er ikke et pilotprojekt, et koncept eller en politisk ambition. Det er et fuldt operationelt CO2-lager.
Teknologien virker. Lageret er klar. Udfordringen er nu er at skabe de rette rammevilkår, så CO2-fangst hurtigt kan opskaleres i hele Europa.

– EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen, siger: – I dag markerer en vigtig milepæl for Europa. Med lanceringen af EU’s første fuldt operationelle offshore CO2-lager her i Esbjerg, beviser vi, at CO2-lagring er en realitet. Vi viser, at vi kan gå fra demonstration til implementering. Vi udstikker en vej for europæisk industri, så den kan fortsætte omstillingen til en fremtid med lave CO2-udledninger og samtidig fastholde produktion, investeringer og beskæftigelse på vores kontinent. Og vi åbner en ny
front i den eksistentielle kamp mod klimaforandringer.”


Hans Majestæt Kong Frederik X af Danmark åbnede i dag officielt EU’s første fuldskala CO2-lager til permanent lagring af CO2. Åbningen fandt sted ved en ceremoni på Esbjerg Havn – First Carbon Chain.
Med Greensand får europæisk industri for første gang adgang til en infrastruktur, som kan transportere og permanent lagre CO2. Dermed viser man også en vej for hvordan udledninger kan reduceres uden at industrien må skalere ned på den aktivitet, som Europa er afhængig af.
Greensand, der ledes af INEOS Energy i samarbejde med Harbour Energy og Nordsøfonden, viser, at CO2-fangst og -lagring ikke længere blot er en ambition, men en realitet.

Pressefoto – Lasse Lagoni