I dag sender justitsminister Nicolai Wammen et lovforslag i høring, som bl.a. skal sidestille kriminelle familier med bander og styrke det strafferetlige værn over for bandernes brug af børn og unge til at begå alvorlig kriminalitet.

Det skal bl.a. være nemmere at retsforfølge de led i den kriminelle kæde, som foretager handlinger, der understøtter alvorlige forbrydelser.

Lovforslaget indeholder en række initiativer, der har til formål at imødegå de nye metoder og tendenser, der de seneste år har fundet vej ind i den kriminelle underverden. Det gælder eksempelvis bandernes brug af børn og unge til at begå kriminalitet på bestilling.

Lovforslaget indeholder bl.a. et forslag om at sidestille kriminelle familier med bander og at skærpe straffen for bestillingskriminalitet. Nyere tal fra NSK viser, at fra april 2024 til udgangen af juli 2026 har der været 316 sigtelser fordelt på 88 journalnumre, som NSK vurderer kan vedrøre såkaldt Violence-as-a-Service.

Justitsminister Nicolai Wammen siger:

– Vi vil ikke tolerere, at børn og unge bliver hvervet til et liv i kriminalitet, og at boligområder præges af frygt, kontrol eller parallelle magtstrukturer. Vi er som samfund nødt til at reagere, når de bandekriminelle finder nye veje til at begå deres utryghedsskabende kriminalitet. Det gælder både, når storfamilier begynder at opføre sig som bander, og når afstumpede bandekriminelle gemmer sig bag børnesoldater. Derfor strammer vi nu skruen over for banderne og deres brutale vold yderligere. Vi vil tilpasse straffeloven, så det i højere grad bliver muligt at sætte ind over for de nye kriminelle mønstre.

Der lægges med lovforslaget også op til at indføre en ny bestemmelse, som skal forbedre mulighederne for at retsforfølge flere led i den kæde af personer, som gør det muligt for bagmænd m.v. at føre alvorlig kriminalitet ud i livet. Det kan eksempelvis være hjælp til transport eller udlevering af skiftetøj, når gerningen er udført.

De seneste års episoder med navnlig unge svenskere, der lader sig hyre til at krydse Øresund for at begå kriminalitet i Danmark, er et eksempel på denne tendens.

Som led i kampen for at styrke Danmarks indsats mod narkosmugling, indeholder lovforslaget også en ændring af havneloven, der skal sikre hjemmel til at indføre regler for, at arbejdsgiver skal foretage systematisk baggrundstjek af personer, som udfører funktioner for virksomheder i tilknytning til håndtering af containergods i danske havne.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.

Læs hele lovforslaget KLIK HER

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

Ændring af gruppebegrebet i straffelovens § 81 a (bandeparagraffen) med henblik på at tydeliggøre, at kriminelle familier sidestilles med bandegrupperinger.

Ændring af konfliktbegrebet i bandeparagraffen.

Skærpelse af straffen for lovovertrædelser begået i forening på offentligt sted ved brug af skydevåben mv.

Udvidelse af den geografiske udstrækning af opholdsforbud for bl.a. bandemedlemmer og kriminelle familier.

Overførelse af kompetencen til at træffe beslutning om den geografiske og tidsmæssige udstrækning af bl.a. opholdsforbud fra domstolene til politiet.

Skærpelse af straffen for bestillingskriminalitet.

Kriminalisering af handlinger, der understøtter særligt alvorlige forbrydelser.

Præcisering af retsplejelovens regler om videregivelse af oplysninger blandt myndigheder som led i SSP-samarbejdet.

Skærpelse af straf for overtrædelse af tryghedsskabende opholdsforbud

Hjemmel til at indføre regler om baggrundstjek af havnemedarbejdere