nmarks Naturfredningsforening roser et bredt flertal i Folketinget for at tage ansvar for det danske havmiljø, og vedtage en ny lov der skal reducere landbrugets udledning af kvælstof fra gylle og gødning.

Det danske havmiljø er år efter år blevet martret af historiske iltsvind, som har suget livet ud af de danske fjorde og kyster. Nu har et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen (S, SF, R og M) og de øvrige partier bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (LA, K, V), samt Ø og Å vedtaget en nye lov om gødskning, der skal begrænse landbrugets udledninger af kvælstof. Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby kalder dagens vedtagelse for en stor hjælpende hånd til havmiljøet. 

– Jeg vil gerne rose et bredt flertal i Folketinget for at tage ansvar for havmiljøet. Alt for længe har vi set på billeder af døde fjorde og golde havbunde, mens intet er sket. De nye regler vil for første gang i femten år sikre en reduktion af kvælstofforureningen, så det her er en meget god dag for havnaturen, siger Lars Midtiby og fortsætter: 

– Med trepartsaftalen lavede vi en kæmpe aftale om omlægning af landbrugsjord, hvor de mest forurenede jorde omlægges med frivillige aftaler med landbruget, mens der på den anden side skulle være en håndfast miljøgaranti, i tilfælde af at arealomlægningen ikke leverede tilstrækkeligt med kvælstofreduktioner. Den garanti bliver nu til virkelighed, og det er et vigtigt og stort skridt imod en bedre havnatur, siger Lars Midtiby.

Hver tredje kystvand ramt af iltsvind i 2026

Vedtagelsen af den nye lov kommer på et tidspunkt, hvor danske fjorde og kystvande igen er ramt af historisk iltsvind. En optælling af data fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø viser, at 38 – eller mere end hvert tredje af Danmarks 108 kystvande – på nuværende tidspunkt har været ramt af iltsvind i 2026. Det er flere end der var i både 2025 og 2024 på samme tid på sommeren. 

– Det er et historisk opgør med, at man fra politisk hold har ladet stå til i forhold til landbrugets udledninger af kvælstof. De sidste femten år har udledningen været nogenlunde den samme, mens vandmiljøet har fået det værre. Derfor er det meget afgørende, at der nu rent faktisk bliver sat ind i forhold til at nedbringe kvælstofudledningen, siger Lars Midtiby. 

Stadig langt til målet

Med den nye lov bliver der indført kvælstofkvoter, som bliver givet til den enkelte bedrift, ud fra hvor meget det enkelte kystvand kan tåle. Men der er indbygget en bremse i modellen – også kaldet et såkaldt brakpunkt – så den ikke henter alle de nødvendige reduktioner. 

Mere konkret betyder det, at reguleringen i første omgang vil reducere landbrugets udledninger med foreløbigt vurderet omkring 9.600 tons. Det er dog langt fra nok – myndighederne har foreløbigt vurderet, at det er nødvendigt at reducere kvælstofudledningen med mindst 14.800 tons, for at leve op til kravet om god økologisk tilstand.

Målet med den grønne trepart er at omlægge landbrugsjord til natur, og samtidig sænke udledningen af CO2 og udledningen af kvælstof fra landbruget til havmiljøet. Den nye kvælstofregulering fungerer som en miljøgaranti, hvor man har en sikkerhed for kvælstofreduktioner, hvis de ikke hentes ved at omlægge marker til natur. Senere på året skal aftalepartierne beslutte, hvordan man kommer hele vejen i mål med kvælstofreduktionerne, så vi for alvor kan komme iltsvindet og den kritiske tilstand i havmiljøet til livs.  

– Reguleringen bringer os et stykke af vejen, men der er stadig langt igen i forhold til at leve op til EU’s vandrammedirektiv og skabe forhold i alle fjorde, hvor livet faktisk kan vende tilbage. Derfor venter der i efteråret et stort arbejde for partierne bag forliget i forhold til at beslutte, hvordan vi kommer helt i mål, siger Lars Midtby.