Ni måneder inde i fusionen tilpasser AL Sydbank nu sin øverste ledelsesstruktur for at skabe de bedste rammer for bankens udvikling og vækst.

Frank Mortensen og Peter Hupfeld. Pressefoto
Fusionen skrider planmæssigt frem, og den valgte organisering med en flad struktur og korte beslutningsveje har sikret høj fremdrift gennem de første ni måneder.
For at imødegå kompleksiteten i fusionen og skabe et endnu stærkere grundlag for fremtidig udvikling og vækst samles flere fagområder nu under samme referencedirektør.
– Fusionen af tre banker er kompleks, og når vi samtidig har en ambition om at vækste og fastholde en effektiv drift, kræver det, at vi er parate til at justere organisationen løbende, så vi hele tiden står stærkest muligt.
Vi forenkler nu de øverste ledelseslag, så vi i højere grad samler faglige kompetencer under den enkelte direktør.
Det styrker vores faglige miljøer, gør det lettere at udnytte synergier på tværs og giver os de bedste forudsætninger for fremtidig udvikling og vækst, siger Mark Luscombe, administrerende direktør i AL Sydbank.
Flad struktur, klare fagområder
Tilpasningen berører udelukkende den øverste del af bankens ledelsesstruktur, og fastholder den grundlæggende tilgang med en flad organisation med kort afstand fra direktionen til kunderne.
– Vi holder fast i en flad organisation, fordi den giver korte beslutningsveje og nærhed til kunderne – samtidig med at vi bevarer styrken i at være en storbank. Med den nye ansvarsfordeling gør vi samtidig organisationen mere enkel og giver et tydeligere beslutningsmandat til at drive udvikling i de enkelte ”ben, – lyder det fra Mark Luscombe.
Direktionen i AL Sydbank fortsat består af syv medlemmer og niveau 2 af 45 områdedirektører. Der er ingen udskiftninger på posterne.
Fakta:
Ændringerne træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
