Det var en stor dag for Padborg Frivillig brandværn forleden.

100 år med frivilligt brandværn.

Og det var en stolt og bevæget brandkaptajn Michael Krogh, der holdt festtalen.

Brandfolk, familier, tidligere brandfolk, brandfolk fra det tyske brandværn i Harrislee, borgmester Jan Riber Jakobsen og andre deltog i jubilæet på brandstationen.

33 aktive brandfolk i Padborg

– I 1926 begyndte man med 14 mand.
– I dag er vi 33 aktive medlemmer. 28 mænd & 5 kvinder, og 17 æresmedlemmer.
Og med en gennemsnitsalder på aktive brandfolk på blot 41 år ser fremtiden lys ud.
– Det fortæller mig, at den frivillige ånd stadig lever.
– At nye generationer stadig vælger at tage ansvar. Og vælger at være en del af et stort fællesskab.
– Og at de stadig vælger at hjælpe andre, lød det fra brandkaptajnen.

Når vi taler om frivillighed, og hver gang pageren bipper, er der nogen, der bliver tilbage.
Familierne.
En ægtefælle.
En kæreste.
Et barn.
En mor.
En far.

– Nogen, der må undvære. Nogen, der endnu en gang siger: “Pas nu godt på dig selv.”

– Det er ikke altid let. For alarmen kommer aldrig på et belejligt tidspunkt.

– Den kommer midt under aftensmaden. Til fødselsdagen. Til juleaften. Til nytår.

– Til konfirmationen. Til sommerferien.

– Den spørger ikke, om det passer.

– Den fortæller blot, at et andet menneske har brug for hjælp.

– Derfor vil jeg gerne sige en særlig tak til alle jer, der står bag os.

– Tak fordi I bakker os op.

– Tak fordi I deler jeres mand, kone, far, mor eller kæreste med brandværnet.

– Tak fordi I er en del af fællesskabet. Selvom I ikke bærer uniform.

– En lige så stor tak skal lyde til områdets virksomheder.

– Tak fordi Igennem årene har ladet vores medlemmer forlade arbejdspladsen, når alarmen lyder.

– Det er ikke en selvfølge. Men det er en afgørende forudsætning for, at et frivilligt brandværn kan fungere
– især i dagtimerne.

– Når en medarbejder løber ud ad døren med brandstøvlerne på, er det ikke kun brandmanden, der
hjælper.

– Det gør virksomheden også.

– Tak for den tillid.

– Den betyder mere, end I måske tror.

Grænseoverskridende redning

– Vi bor i en helt særlig del af Danmark. Her har grænsen aldrig kun været en grænse.
– Den har også været et mødested. Et sted, hvor mennesker har handlet, arbejdet og levet side om side gennem generationer.
– En brand standser ikke ved grænsen.
– En trafikulykke tager ikke hensyn til landegrænser.
– Og et menneske i nød er først og fremmest et menneske.
– Gennem mange år har vi haft et stærkt venskab og nært samarbejde med vores venner fra Freiwillige Feuerwehr Niehuus, og i dag øget til samarbejde med brandværnene i hele Gemeinde Harrislee og Gemeinde Handewitt.

– Der er brug for os

– Et brandværn bliver ikke målt på, hvor mange år det har eksisteret.

– Et brandværn bliver målt på den forskel, det gør for andre mennesker.

– Og gennem 100 år har Padborg Frivillige Brandværn gjort en forskel.

– Ikke kun ved at slukke brande. Men ved at skabe tryghed.

– Ved at skabe fællesskab.

– Ved at skabe håb.

– Og ved – generation efter generation – at vise, hvad frivillighed i sin fineste form betyder.

– Det er en arv, vi kan være stolte af.

– Og det er en arv, vi har pligt til at give videre.

– Tak til alle, der har været en del af brandværnet, gennem tiden. Tak for jeres arbejde! Tak for jeres indsats! I har holdt brandværnet i gang, og derfor kan jeg nu også stolt sige: Stort tillykke med de første 100 år.

– Tak til jer, der vil føre den videre og kommer til at fører den videre.

– Jeg vil igen gerne rette en varm og oprigtig tak til vores nabostationer i Brand og Redning Sønderjylland.

– Tak for gode samarbejde – og tak for et godt samarbejde til Brand og Redning Sønderjylland.

– Én for alle – alle for én!