Vær opmærksom på ændrede adgangs- og parkeringsforhold i Tønder by i uge 35.
Tønder Festival 2026 begynder onsdag den 26. august, og det betyder mange besøgende, liv i gaderne – og midlertidige ændringer i trafikken og parkeringsforholdene i Tønder by.
Tønder Kommune opfordrer både festivalgæster og lokale borgere til at være opmærksomme på de ændringer, der gælder i uge 35. Flere centrale veje og pladser er berørt af afspærringer og midlertidige parkeringsforbud.
Her er et overblik over de væsentligste ændringer:
- Ved Slotsbanken: Parkeringspladsen er afspærret fra 19. august til 9. september. Midlertidigt standsnings- og parkeringsforbud på gaden fra 21. august til 31. august.
- Skibbroen: Begrænset antal p-pladser fra 25. august til 31. august.
- Jernbanegade og Papegøjevej: Ingen parkering fra 25. august til 31. august.
- Sønderlandevej (grusplads over for Tønderhallen): Begrænset antal parkeringspladser fra den 14. august til den 31. august. Kun tilladt for biler under 220 cm.
- Viddingherredsgade: Midlertidigt parkeringsforbud fra 24. august kl. 15:00 til 27. august kl. 15:00.
- Skibbrogade/Gråbrødrevej: Parkeringspladsen er afspærret fra 25. august til 31. august, undtaget lade stander pladser.
Tønder Kommune opfordrer alle trafikanter til at planlægge deres kørsel og parkering i god tid og vise hensyn i trafikken.

Annoncer


