GRATIS – Falgren & Friends indtager scenen foran DSB stationsbygningen under Tønder Festival

Pressefoto

Gratis koncert med anmelderroste Bjarke Falgren torsdag d. 27. august giver gæster på Tønder Festival en god grund til at stå tidligt op.

Det er efterhånden blevet en tradition, at der er god musik foran den gamle DSB-station under Tønder Festivalen – og i år er ingen undtagelse. Denne gang er det en morgenkoncert med fællessang og svingende toner fra violinisten Bjarke Falgren og hans venner. 

Med Falgren i front er der garanti for en levende, sanselig musikoplevelse – fra det lyriske og melodiøse til det virtuose, legende og svingende. Musikken er krydret med elementer fra en verden af musik, herunder latin, folkemusik og nordisk musik. Falgrens venner på scenen er italiensk-fødte Paolo Russo på bandoneon, den cubanske perkussionist Eliel Lazo, guitaristen Jacob Holm og på bas Morten Lundsby samt Villads Hoffmann på cittern.

Det siger anmelderne
“Bjarke Falgren kæler lækkert og opmærksomt for tonerne fra sin violin. Hver enkelt tone får opmærksomhed, så den bliver til at tage og føle på. En tone er ikke bare noget, der sættes i gang og varer, til næste tone begynder. Den er en verden i sig selv.” – Thomas Michelsen, Politiken

“Bjarke Falgren er en sjældent talentfuld, teknisk velfunderet og kunstnerisk vidtfavnende, rytmisk musiker. Jeg har altid set ham som en musikalsk mastermind, for sådan er hans autoritet på scenen: Han betager med den organiske lethed hvormed, han optræder. Med en forunderlig sans for det kulturelt særegne og en helt egen kant og karakter gør han violinen til talerør for sine egne følelser.” – Ivan Rod, Gaffa.

Praktisk information

Koncerten er torsdag d. 27. august kl. 9.30 foran Tønders gamle stationsbygning.

Arrangementet, som er støttet af Kulturministeriet, er gratis og et led i at gøre stationsbygningen til en permanent del af Tønder Festival med arkiver om folk- og rootsmusik og udstillinger om kunstnere.

Om Tønder Festival

Tønder Festival er en af Europas mest anerkendte festivaler for folk- og rootsmusik. Siden 1974 har festivalen samlet musikere og publikum fra hele verden i Tønder. Festivalen er 100 procent non-profit, og overskuddet går tilbage til fællesskabet og festivalens udvikling.

Hvert år medvirker omkring 3.000 frivillige, og festivalen tiltrækker gæster fra mere end 30 lande.

Kunstnere: Kunstnere: Aaron Lee Tasjan (USA), AySay (DK), Annika Aakjær (DK), Artist Talks m. Bye Bye Brenda (DK), Daniel Lanois (CAN), Jacob Dinesen (DK), Niels Hausgaard (DK) & Poul Krebs (DK), Beinir (FO), Bye Bye Brenda (DK), Chisholm, McGoldrick, O’Connor and Byrne (SCO/IRL/UK), Ciaran Ryan (SCO/IRL), Crowe Boys (USA), Daniel Lanois (CAN), Dorthe & Pernille (DK), Emily Scott Robinson (USA), Emmylou Harris (USA), Erik Koskinen (USA), Fantastic Negrito (USA), Folk Baltica (DK/DE), Folk Ensemble (DK), Folk Spot: Aegteskab (DK), AySay (DK), Basco (DK), Bye Bye Brenda (DK), Fru Skagerrak (DK), Hvalfugl (DK), Nive & The Deer Children (GL/DK) & Ragna (DK), Folkekons (DK), Gentlemen’s Circle feat. Aaron Lee Tasjan (USA), Daniel Lanois (CAN), Erik Koskinen (USA), Jesper Lindell (SE) & Leon Majcen (USA), Heidi Talbot (IRL/SCO), Jake Blount (USA), Jake Bugg (UK), James McMurtry (USA), Jesper Lindell & The Brunnsvik Sounds (SE), Joce Reyome (CAN), John R. Miller (USA), Kathryn Tickell & The Darkening (UK), Ken Pomeroy (USA), Kim Carnie (SCO), Kris Kristoffersen Tribute feat. Joce Reyome (CAN), Kira Skov (DK), Mike Andersen (DK), Ron Sexsmith (CAN) & Steen Jørgensen (DK), Leah Kampmann (FO/DK), Leon Majcen (USA), Lily Fitts (USA), Malin Lewis (SCO), Minority Language Circle feat. Beinir (FO), Lea Kampmann (FO/DK), Luna Ersahin (DK), Ríoghnach Connolly (IRL) & Sam Kelly (UK), Moderskibet v. Alex Nyborg Madsen (DK), Mojo Hands (DK), Nive & The Deer Children (GL/DK), Nyborg i Skoven v. Jesper Nyborg (DK), Oliver Hazard (USA), Ozzy (DK), Poul Krebs (DK), Rikke Thomsen (DK), Ríoghnach Connolly (IRL), Ron Sexsmith (CAN), Rum Ragged (CAN), Sam Kelly & The Lost Boys (UK), Selina Gin & The Iconics (DK), Shakey Graves (USA), Signe Svendsen (DK), Skerryvore (SCO), Sunny War (USA), Susan O’Neill (IRL), Susto Stringband (USA), Tako Lako (DK), The Brothers Comatose (USA), The Felice Brothers (USA), Tobias Sten (NO), Ulige Numre (DK), Women’s Circle feat. Emily Scott Robinson (USA), Heidi Talbot (IRL), Kajsa Vala (DK) & Susan O’Neill (IRL).