– Skal du have fisk på krogen i den lokale Put & Take, så husk PowerBait!

Overskriften er måske en smule provokerende.

Der er dog ikke lavet nogen aftaler med forhandlere eller producenter i den forbindelse.

Alt er betalt af egen lomme.

Så er det på plads.

Og efterhånden kan man købe PowerBait nærmest overalt i landet.

Og ja, superdejen fra amerikanske Berkley kan holde sig i flere år – hvis den opbevares køligt, mørkt og med låget skruet fast på.

Men den skal jo slet ikke holde i flere år.

Dejen skal på krogen og fange fisk.

– Og fanger fisk, det gør den, og har gjort det mere end 30 år for mit eget vedkommende, lyder det fra forfatteren til denne artikel.

Hvad er PowerBait?

PowerBait er en såkaldt kunstig agn, en dej, der rulles til en lille klump og dækker enten enkeltkrogen eller trekrogen – trekrog størrelse 12 anbefales altid.

Den fås i et hav af forskellige smags- og farvevariationer. Fra sort til hvid, gul, rød og mange andre farver og farvekombinationer.

I dag er det eksempelvis utænkeligt at fiske efter regnbueørred med PowerBait uden hvidløgssmag.

Der skal stå garlic/hvidløg på glasset.

– Måske er regnbueørreder også vilde efter hvidløg?

De hugger i hvertfald.

– Her i Mjøls Lystfiskeri i Rødekro, anbefaler vi SunshineYellow hvad angår farven, og altid med hvidløg, lyder det fra fiskesøens indehaver Thomas Heisel.

– Tag nu ud i efterårsferien – og tag PowerBait og Bombarda-flåd med

PowerBait i sig selv er ikke nok.

Der skal noget tungt til for at få agn og krog ud til fiskene.

Her egner et såkaldt Bombarda-flåd sig fremragende.

Vælg den flydende udgave i 25 gram og helst i en pangfarve som eks. gul eller orange.

Så er den nemlig let at holde øje med selv 40-50 meter ude i søen.

0,25-0,30 mm nylonline og en stang på ca. 270 cm – 300 cm.

Og så bare afsted – efterårsferien byder på en hel uge med gode muligheder for at få fisk på krogen.

PowerBait fås i mange smagsvariationer. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk