Mand angrebet af gedde under svømmetur og trukket ned

Forleden blev en mand angrebet af gedde og nærmest trukket ned i vandet. Det skete i Meldgaard Sø ved Brande.

Den danske gedde-rekord fanget i en sø på Sjælland er på 22 kilo og 126 cm. Syd for grænsen er der dog fanget gedder på op til 150 cm længde.

Det er dog meget sjældent at vi hører om gedder, der angriber mennesker.

Ikke desto mindre er det som TVMidtvest bringer som en historie denne uge.

En mandlig badegæst fortæller at han blev angrebet af en gedde under en svømmetur i Meldgaard sø og blev trukket ned i vandet.

Badegæsten fremviser en arm med store rifter, der stammer fra geddens tænder.

Naturstyrelsen Vestjyllands skilt ved søen advarer:

Naturstyrelsen har opsat et skilt på badebroen ved søen med følgende tekst:

En badegæst er blevet angrebet af gedde under en svømmetur i søen.

Vær opmærksom på dette hvis du vil bade eller svømme i søen.

Ren lokkemad til lystfiskerne

Nu skal man jo ikke gå hen og undre sig såfremt Meldgaard Sø går hen og får besøg af adskillige lystfiskere i den kommende tid.
Meldinger om store gedder, der angriber badegæster, er bare ren lokkemad til lystfiskerne.

Men glem alt om en fisketur efter gedden i Meldgaard Sø.

– Der er ikke frit fiskeri i Meldgaard Sø – så man må ikke fiske med stang og snøre, lyder det fra Jens Henrik Jakobsen, der er Skovfoged / vildtkonsulent | Vestjylland.