På fodboldklubben Aabk`s hjemmeside kan man i dag se følgende melding:
Kære medlemmer i Aabenraa Boldklub 💛💙
Klubbens formand Per Hartung har trukket sig fra bestyrelsen.
I henhold til klubbens vedtægter § 8 stk. 2 har bestyrelsen derfor suppleret sig med Heinrich Jensen som ny kasserer og Kjeld Johannsen som ny formand.
Bestyrelsen består derudover af Ole Frank Nielsen, Thomas Hansen, Erik K Petersen og Jesper Rohden.
Alt vores arbejde vil tage udgangspunkt i ”ingen over klubben”, og vi vil arbejde for en kultur, hvor alle hjælper alle med et positivt syn på vores alles Aabenraa Boldklub. Ærlighed, åbenhed og gennemsigtighed vil være nøgleord i bestyrelsens arbejde.
Der ligger et stort akut arbejde foran os, men vi vil igangsætte et strategiarbejde, som vil danne grundlag for det fortsatte virke i vores klub. Et arbejde, som ikke kan løftes af bestyrelsen alene, men som vil fordre involvering af flere frivillige kræfter end tilfældet er i dag.
Vi har fortsat sportslige ambitioner, men ikke for ”lånte penge”. Der vil være fokus på udvikling af vores store ungdomsafdeling. En sund økonomi skal bane vejen for, hvor langt vi kan nå.
Spørgsmål til ovennævnte kan rettes til Kjeld “Høke” Johannsen på mail kjjo@hotmail.dk.
