Det er et populært arrangement og mange turister lægger endda deres ferie i Tønder i denne tid pga. musikken på Torvet.
I lørdags var det musikerne fra 6feet, der bød op til en omgang GRATIS Sommermusik på Torvet.
Og det blev rigtig godt modtaget af publikum.
Og den efterfølgende omtale på Facebook fik altså bare vind i sejlet med ikke mindre end 18.500 visninger i løbet af bare to dage.
GRATIS Sommermusik er en fast del af sommeren i Tønder og bag projektet står Klostercafeen samt Tønder Handelsstandsforening og medlemmer.
Der er iøvrigt GRATIS Sommermusik på Torvet i Tønder igen nu på lørdag den 2. august fra kl. 12.30 – det er O.S.3, der spiller op til en eftermiddag med god musik.
