Myndighederne opfordrer borgerne til nøje at følge udviklingen i vind, vand og vejr og sikre deres værdier – vindstød af stormstyrke fra kl. 18.00 i dag mandag den 6. januar 2025.
DMI varsler, at der i nat er risiko for farligt vejr, når en kombination af stormende kuling fra vest og en høj vandstand kan ramme vestkysten. Prognoserne varsler en så høj vandstand, at sommerhusområder, havne og andre steder kan blive oversvømmet.
”Syd- og Sønderjyllands Politi følger sammen med de øvrige myndigheder nøje udviklingen og tager situationen alvorligt. Det opfordrer vi også borgerne til at gøre,” siger politiinspektør Gert Bisgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Mandag formiddag mødtes den lokale beredskabsstab og begyndte planlægningen af indsatsen. Beredskabsstaben består af de berørte kommuner, Region Syddanmark, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og politiet, der sammen vil følge udviklingen meget nøje.
”Borgere og virksomheder i havneområder og udsatte områder opfordres til at forberede sig på en mulig oversvømmelse, hvis DMI fastholder prognoserne om stormende kuling og høj vandstand,” siger politiinspektør Gert Bisgaard.
Den lokale beredskabsstab vil løbende informere om udviklingen. Borgerne opfordres også til at følge med på deres kommunes hjemmeside og eventuelt kommunens sociale medier, hvor der for eksempel kan være informationer om, hvilke områder, der kan blive berørt og om mulig udlevering af sandsække.
Sturmwarnung in deutscher Sprache – Hier klicken
NINA – Advarselsapp – syd for grænsen
Her meldes vindstød på op 31 m/s fra sydvestlig retning – ved byger kan vindhastigheden komme op på 33 m/s. Gældende fra mandag den 6. januar 2025 kl. 22.00 til tirsdag kl. 07.00.

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi/NINA
Annonce:


