Lørdag den 9. november 2024 åbner Julebyen Tønder – det sker, traditionen tro, og som det eneste sted i landet, med et forrygende flot julemandsoptog.
I går, lørdag den 02. november blev en stor del af julebyen bygget op fra tidlig morgen.
Pioneerne, forretningsfolk, frivillige og andre, var med til at bygge Julebyen Tønder op.
Enestående julearrangement i Tønder
Julebyen Tønder byder igen i år ind med bla. med den flotteste julebelysning med miljøvenlige LED-pærer, Julebanko, Den Flyvende Julemand, Vækning af byens og verdens bedste julemand, julemand på gaden, byens eget juletog kører lørdage og søndage, konkurrence med bygavekort som lodtrækningsgevinst, julemandens tøj hænger til tørre hos KongChristian, Børnenes Juletræ i Kogade, gratis risengrød den 23. december kl. 12.00 og meget mere.
Det er Tønder Handelsstandsforening og medlemmer, der står bag det store arrangement, der i tidernes morgen startede som vel nok den bedste jule-idè nogensiden hos nu afdøde Erik Tygesen, indehaver af Det Gamle Apotek, der stadig er en af de helt store ikoniske forretninger på gågaden i Tønder. Hos Det Gamle Apotek, man bl.a også kan opleve i Tivoli i København, kan man opleve jul hele året rundt.