Rigtig mange boligejere har fået travlt med at få bestilt et ny tagdækning når de har et tag med skifre eller bølgeplader af asbest.
Det er frygten for en kraftig prisstigning efter 1. januar 2025, hvor det nye lovkrav om autorisation træder i kraft, der har fået gang i bestillingerne.
Men hvordan forholder det sig når man egentlig er ganske godt tilfreds med sit asbestholdige tag, og bare skal have skiftet 2-3 plader fordi de er revnet?
Sådan ser loven ud – lige nu
Fra 1. januar 2025 skal virksomheder være autoriseret, hvis de skal arbejde med nedrivning af asbest.
Ikke-autoriserede virksomheder og private må dog udføre kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter som fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader eller enkelte fliser fastgjort med asbestholdig fliseklæb.
Arbejdstilsynet gør opmærksom på at selve regelsættet – dvs. man skal beskytte sig mod asbestfibre og følge arbejdsmiljøloven når man bevæger sig i højderne – fortsat gælder.
Vigtigt at undgå, at asbestpladerne lander i egen eller naboens have og forurener jord.
For de fleste vil det måske være bedst, at få en håndværker til at udføre arbejdet.
De gamle asbestplader skal håndteres iht. anvisningen som eks. hos Arwos i Aabenraa Kommune – klik her
Se mere om asbest-lovgivningen – klik her
Kilde: Arbejdstilsynet