Den 28. og 29. august skal grænsen mellem Danmark og Tyskland inspiceres. Det sker af en særlig udvalgt grænsekommission, som består af myndigheder fra både Danmark og Tyskland
Selv om den dansk-tyske grænse har ligget fast i mere end 100 år, så bevirker slid og landskabsændringer, at den løbende skal vedligeholdes. Derfor bliver grænsen inspiceret hvert 10. år, hvor fejl og mangler identificeres og udbedres. Det sker af en særlig udvalgt grænsekommission, som består af embedsmænd fra både Danmark og Tyskland.
Grænseinspektionen er en tilbagevendende begivenhed, som har fundet sted hvert 10. år, siden 1920-grænsen blev fastlagt. Første gang var i 1924, så på 100-års ”jubilæet” for den første grænseinspektion er det Danmark, som er vært.
”Grænseinspektionen en god mulighed for at mødes med hinanden og vedligeholde de gode relationer og samarbejde, som vi har på tværs af grænsen,” siger Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen, og medlem af Grænsekommissionen:
“Og selv om man måske kunne tro, at den dansk-tyske grænse bare ligger, hvor den ligger, så er der faktisk ret meget arbejde med at vedligeholde grænsen, og derfor er der en del problemstillinger, som grænsekommissionen skal tage stilling til.”
På grund af inspektionens store betydning deltager landrat for Kreises Nordfriesland, Florian Lorenzen, og vicelandrat for Kreises Slesvig-Flensborg, Markus Winter, personligt i grænsekommissionen.
”Vi er glade for det meget gode samarbejdsforhold mellem danskere og tyskere i grænseregionen. Her er ideen om international forståelse blevet en selvfølge i hverdagen,” understreger de to administrationschefer:
”Ikke desto mindre er det af mange grunde fortsat vigtigt at kunne genkende den nøjagtige grænselinje i landskabet til enhver tid.”
Tidens tand og vild natur præger grænsen
Grænsens forløb er fastsat i grænseatlasset, som er helt tilbage fra 1920. Det har samtidig ophæng i Versaillestraktaten, som markerede afslutningen på 1. Verdenskrig.
I grænseatlasset er hvert enkelt buk på grænselinjen minutiøst beskrevet, og ude i terrænet er der nedgravet drænrør, som det overordnede fikspunktsnet til at beskrive grænsen. På jordoverfladen er grænsen markeret af flere hundrede grænsemarkeringer i form af grænsesten, pæle og båker (en slags sømærke).
Gennem mere end 100 år har vind og vejr slidt på grænsemarkeringer og støttepunkter, og det er derfor nødvendigt løbende at vedligeholde eller udskifte grænsemarkeringerne.
Andre steder har landskabet ændret egentlig form. Det kan være fx være, at et vandløb, som for 100 år siden udgjorde grænselinjen gennem årene har rykket sig en smule mod enten nord eller syd. De største forskydninger er dog menneskeskabte.
Arbejdsgangene og dokumentationen er i dag uændrede i forhold til for 100 år siden. Derfor ser grænsekommissionen også på muligheden for en modernisering af det gamle materiale, så arbejdet i fremtiden vil kunne gøres digitalt og mere effektivt
Grænsekommissionens opgave er at sikre, at ændringer i grænsedragningen og opsætning af nye grænsemarkeringer sker i overensstemmelse med intentionerne for den oprindelige grænsedragning
To dage fra øst mod vest
Selve grænseinspektionen foretages over to dage. Den første dag skal bruges på inspektion af søgrænsen i øst ved Flensborg Fjord, mens det dagen efter går langs landegrænsen fra øst mod vest.
Faktaboks 1: Om grænseinspektionen
• Grænsekommissionen består af embedsmænd fra Danmark og Tyskland. I Danmark er Klimadatastyrelsen myndighed og i Tyskland er det Landkreis Nordfriesland og Landkreis Schleswig-Flensburg, som har myndighedsansvaret.
• Grænsekommissionen mødes hvert 10. år, og værtskabet går på skift mellem Danmark og Tyskland.
Faktaboks 2: Om grænsen
• 1920-grænsen består af 68 km landegrænse og 70 km søgrænse.
• Langs landegrænsen er der 280 stationeringer og i alt 509 grænsemarkeringer.
• Grænsemarkeringerne er tilpasset de lokale forhold og er derfor forskellige fra sted til sted.
• Grænsens forløb er nøje beskrevet i form af tekst og måleblade i det såkaldte grænseatlas
Kilde: Klimadatastyrelsen