Mandag morgen: – Regner det ind gennem taget? – Regn ikke med at forsikringen betaler!

Vandskade efter kraftig regn Skaden skal boligejeren selv betale.

Syd- og Sønderjyderne oplevede kraftige regnbyger natten til mandag og silende regn mandag morgen. Og selvom flere medier brugte ordlyden: Skybrud, så var der de fleste steder IKKE tale om skybrud i forsikringsteknisk henseende.

Her til morgen var der enkelt sted i det sønderjyske: Bylderup-Bov, der var markeret med nedbør på min. 30 mm i løbet af 24 timer.

Regner det gennem taget, så regn med at du selv skal betale skaden – forsikringen dækker IKKE

Der var travlhed ved telefonerne, hos en del forsikingsselskaber mandag morgen efter regnvejret.

Inden man bruger tid på at ringe op, så er det nok en god idè at at finde sin police frem og tage et kig på www.forsikringsvejret.dk. Hjemmesiden er udviklet og drevet af Forsikring & Pension, brancheforening for forsikring og pension i Danmark.

Såfremt regnvandet er trængt igennem taget, inddækninger, via tilstoppede tagrender mv. så dækkes skaderne IKKE af forsikringen.

Fra Forsikringsvejret.dk:

  • Skader pga. skybrud dækkes som udgangspunkt af de fleste hus-, fritidshus- og indboforsikringer.
  • På nogle husforsikringer kan du købe en tilvalgsdækning, så skaderne dækkes, uanset mængden af nedbør.
  • Nogle indboforsikringer dækker skade på indbo ved oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb, når skaden skyldes et umiddelbart forudgående voldsomt skybrud.

Mængden af regnvand og hvor hurtigt det falder har betydning for din dækning

Forsikringer dækker som udgangspunkt ikke

  • Oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb.
  • Regnvand, der siver ind gennem utætheder i bygning. (Bor du til leje, dækker nogle forsikringer dog alligevel for dette.)
  • Underdimensionerede eller tilstoppede afløb.
  • Nogle husforsikringer dækker ikke skader, der skyldes opstigende grundvand eller kloakvand.
  • Forsikringsselskaberne er opmærksomme på, at der i sjældne tilfælde godt kan have været skybrud, selvom det ikke fremgår på Forsikringsvejret.
  • Der er dækning for skybrudsskade, hvis der er faldet mindst 15 mm på 30 minutter.
  • Er der faldet under 15 mm på 30 minutter, dækker forsikringen normalt ikke.

Tjek dit tag – tagrender – inddækninger – regelmæssigt

Det er altid en god idè at gennemgå sine tagrender og få dem tømt for blade og andet affald, der kan tilstoppe og forhindre vandet i at løbe væk.
Det samme gælder inddækninger ved tagvinduer, skorstene, flade tage og tilbygninger. Solens UV-stråler, regn, sne, slud og frost slider på tingene.

Selve tagfladen skal også kigges efter – er der synlige skader? Knækkede skifre? Løse tagplader?

Den forventede levetid for et tag i Danmark er ca. 20-30 år – alt derudover er bare flot.

Kilde: Bl.a Forsikringsvejret