Aabenraa: Nu kan du indstille en kandidat til klimaprisen 2024

– Nu kan du indstille din kandidat til Aabenraa Kommunes klimapris 2024. Klimaprisen hylder dem, der gør en særlig indsats for den grønne omstilling, lyder det fra Aabenraa Kommune.

Prisen gives til en virksomhed, institution, forening, borgergruppe eller enkeltperson, der går foran i den grønne omstilling og kan inspirere andre til handling. Alle kan indstille kandidater til klimaprisen.

Eksempler på grønne initiativer kunne være:

  • Grøn transport
  • Omstilling til grøn energi
  • Energioptimering
  • Genbrugsløsninger
  • Reduktion af madspild
  • Fælles nyttehaver
  • Regnvandsbede
  • Undervisning og oplysning om klimavenlig adfærd
  • Og meget mere

Vinderen får først og fremmest æren. Med æren følger også et træ som symbol på idéer, der spirer og gror, vokser sig større og kan så nye idéer.

Indstil din kandidat her

Kilde: Aabenraa Kommune