Den nye LAG Haderslev-Tønder har lagt fra land og bestyrelsen har indstillet i alt 15 udviklingsprojekter fra lokale virksomheder eller foreninger til at få del i de 3 mio. EU-støttekorner som LAG Haderslev-Tønder samlet har til rådighed til udvikling i landdistrikterne i 2023.
Se hvem og hvilke projekter der har opnået LAG-støtte i 2023:
Ren Gro ApS: Udvikling af hjemmeside og produkter
140.000 kroner.
Trøjborg event og udlejning ApS: Øget aktivitet ved Trøjborg.
286.000 kroner.
Vilstrup Sogns Lokalråd: Næs-varme, lokal kollektiv løsning til bæredygtig energi-varmeforsyning.
210.000 kroner.
Ortopædisk Håndskomageri Lars Nielsen ApS: Handicap forbedringer
199.000 kroner
Tiset Savværk A/S: Etablering af tørre-stue til savværk med energi fra solcelleanlæg.
663.015 kroner.
Museum Sønderjylland: Fossiljagt-klubben i Gram Lergrav,
218.500 kroner.
Aperci lakrids: Udvidelse af produktion.
86.397 kroner
Dalsgaard og Barsøe I/S: Lokal slagtning og afsætning af økologiske kyllinger.
234.250 kroner.
Støtteforening Aarøsund Galleri: Træsymposium Aarøsund.
50.000 kroner.
Arrild Legeland: Arrild Paddeltennis.
250.000 kroner.
Saltlagret Haderslev ApS: Udvidelse af toiletfaciliteter.
57.716 kroner.
Kystnær: Kystnær – Lokaler til grøn produktion og pakkeri.
219.375 kroner.
Diætist Iskov: Mission sund mad ruller ud (Foodtrailer).
80.000 kroner.
Familiecenter Sønderjylland ApS: Sanserum.
100.000 kroner.
Fonden Aarøsund medborgerhus: Vejrstation i Aarøsund Landdistrikt.
108.758 kroner.
LAG Haderslev-Tønder har afviklet 2 ansøgningsrunder i 2023, hvor LAG’en har modtaget i alt 20 projektansøgninger om et samlet støttebeløb for ca. 6,3 millioner kroner.
LAG-bestyrelsen har vurderet hvert enkelt projekt ud fra prioriteringskriterierne i LAG Haderslev-Tønders udviklingsstrategi.
– Der er indkommet en god blanding af erhvervs- og almennyttige projekter, og med en god bredde og fokus i forhold til vores udviklingsstrategi. Vi har 3 millioner EU-støttekroner til uddeling hvert år, og da vi har modtaget ansøgninger om et langt større beløb, kunne vi desværre ikke tilgodese alle. Men vi er sikre på, at de indstillede projekter vil medvirke til at skabe arbejdspladser og gavne fællesskaber, liv og trivsel i Haderslev og Tønder kommuner, fortæller forperson Johanne Ludvigsen, der ønsker projektholderne god arbejdslyst og glæder sig til at følge realisering af projekterne.
Se mere om LAG Haderslev Tønder her
Kilde: LAG Haderslev-Tønder
