– For 21. gang afholdes DGI Badmintonstævnet i Tønder i weekenden d. 6.-7. januar 2024, lyder det fra DGI Sønderjylland.
Hele 542 deltagere er tilmeldt til kampene, der spilles i 12 haller i Tønder Kommune.
Lørdag spilles kampene fra kl. 9.00-21.00 fordelt mellem Klosterhallen (i Løgumkloster), Bredebro og Tønderhallerne (Sønderlandevej 4-6).
Søndag spilles fra kl. 8.30-sluttidspunkt omkring kl. 17.00 udelukkende i Tønderhallerne.
Har du lyst til at kigge ind og se det store stævne, så er der gratis adgang.
Kilde: DGI Sønderjylland.