Søndag den 7. januar 2024 er det 125 år siden, at billedkunstneren Franciska Clausen kom til verden i Aabenraa.
Denne dag bliver fejret på Kunstmuseet Brundlund Slot.
Den 7. januar er dagen, hvor den officielle fejring af jubilæumsåret begynder. Der vil være gratis entré hele dagen kl. 12-18 til museet.
Museets byder også på kaffe og kage.
I Billedskolens lokaler og formidlingsrummet inde på slottet er der åbent værksted. Værkstedet står i cirklens og firkantens tegn, for Franciska Clausens foretrukne kunstneriske valg var komposition med cirkel og firkant.
Man kan også komme med på en rejse gennem Franciska Clausens liv og kunst på omvisninger i EN COLLAGE i løbet af dagen. På omvisningen opleves helt tidlige værker fra hendes ungdom, hovedværker fra hendes udlandsår og de mange kunstneriske eksperimenter, som hun fortsatte med at udvikle efter hendes hjemkomst til Aabenraa.
Der er omvisninger kl. 13, 14, 15, 16 og 17 og varer 30 minutter. Der er plads til 20 personer pr. omvisning.
Du kan reservere din plads på forhånd.
Det er gratis at deltage.
125 år Franciska Clausen
– Vi fejrer Franciska Clausens 125-års fødselsdag med dette arrangement i samarbejde med Kulturhuse og Biblioteker Aabenraa, lyder det fra Museum Sønderjylland.

Kilde: Museum Sønderjylland
