Grøn-grumset vand, iltsvind og døde fisk. I Danmark er masser af søer ved at blive kvalt af forurening med fosfor.
Imens nærmer EU’s deadline sig hastigt for genopretning af vandmiljøet. Nu foreslår drikkevand-specialisten Alumichem, at der skrues op for sø-plejen med bl. a tonsvis af kalk og aluminium.
Sverige har tradition for kemisk rensning
I området omkring Stockholm i Sverige har virksomheden Aluchen i de seneste år været i gang med at rense 22 store søer med midler, der binder overskydende næringsstoffer som fosfor permanent til søbunden, så fisk og planter igen kan få luft og lys.
Og her er den danske civilingeniør Thomas Aabling i gang med at pleje eksempelvis Dreiviken Sø:
“Svenskerne er generelt meget mere ambitiøse, end vi er i Danmark på det her område. I Sverige er der større tradition for at tilsætte kemi i søerne som for eksempel kalk til at sikre et mindre surt miljø,” fortæller Thomas Aabling fra Thomas Aabling Vandmiljø, der har renset søer i Danmark og Sverige de sidste 20 år.
En rensning af søen kan helt konkret betyde, at Thomas Aabling sejler søen tynd og tilsætter over fire tusind ton kemiske produkter såsom aluminiumchlorid til vandet, som låser fosforen til bunden:
“Jeg synes personligt, at vi burde give fisk og planter en chance for at komme sig. Vi har et stort problem med en historisk høj ophobning af fosfor i de danske søer og en løbende udledning af fosfor fra landbruget og overløb fra kloakker. Men i mange bynære søer, som Furesø i Nordsjælland, der ikke gennemskylles så ofte, kunne vi forbedre vandmiljøet de næste 30 år ved en rensning, samtidig med, at vi forsøger at nedbringe udslippet.”
De danske søer får for meget “næring”
I forbindelse med vandområdeplanerne for 2021-27 har man udtaget en række søer rundt omkring i landet til sø-restaurering, så kommunerne kan søge om penge til eksempelvis en kemisk sø-restaurering, der kan stoppe den onde spiral, der er i gang, når en sø er alvorligt forurenet med fosfor.
Forsker ved Syddansk Universitet og del af projektet Bæredygtig
sørestaurering støttet af Poul Due Jensen/Grundfosfonden, Kasper Reitzel, forklarer problemet:
“Vi gøder simpelthen vores søer i Danmark, så der opstår skadelige algeopblomstringer med f.eks. giftige blågrønalger. Vandet bliver uklart, og der kommer ikke lys ned til planterne, som så dør og rådner sammen med algerne. Der opstår heraf iltsvind på bunden, som gør, at fisk og bunddyr mister deres føde og skjulesteder,” forklarer Kasper Reitzel:
“Derudover er der ofte ophobet en stor historisk betinget fosforpulje i søbunden, som frigives når der opstår iltfrie forhold. Så selv i de tilfælde, hvor der ikke kommer ny fosfor til, holdes søen i en uklar tilstand, og kan derved ikke opfylde EU´s vandrammedirektiv,” fortæller forsker Kasper Reitzel fra Syddansk Universitet og understreger, at en succes på den lange bane kræver, at vi får styr på udledningen af næringsstoffer til søerne.
“Ydermere kan der dannes og frigives drivhusgasser som metan fra søbunden
i vores forurenede søer, og der er derfor yderligere ”gevinster” at hente ved at få bragt vores søer tilbage i god økologisk tilstand,” understreger Kasper Reitzel, der forsker i vandmiljø.
Søpleje i Danmark
Miljøstyrelsen har afsat en pulje på 60 millioner kroner til sørestaurering med deadline den 1. december.
Søer udpeget til søpleje
Følgende 41 danske søer er jævnfør de danske vandområdeplaner indstillet til sø-restaurering, der gør det muligt for kommunerne at søge om penge. (Nogle af søerne på listen, såsom Lyngsø og Engetved Sø i Silkeborg, er allerede renset):
Grarup Sø, Søholm Sø, Sønderby Sø, Arreskov Sø, gudme Sø, Ellesø, Engetved Sø, Kul Sø, Kvind Sø, Lyngsø, Dybvad Sø, Ring Sø, Vessø, Dystrup Sø, Ramten Sø, Ejstrup Sø, Kulsø, Nr. Snede, Neder Sø, Rørbæk Sø, Dallerup Sø, Avnsø, v. Svebølle, Skarresø, Maglesø v. Brorfælde, Bastrup Sø, Birkerød Sø, Bondedam, Farum Sø, Løgsø, Hvidsø, Jystrup Sø, Magleby Lung, Mortenstrup Sø, Møllesø, Falster, Pedersborg Sø, Sivdam, Skjoldnæsholm Gårdsø, Ulvsmose, Vesterborg Sø, Virket Sø, Snesere Sø, Hostrup Sø
Kilde: Aluchem