Aabenraa: Gazzværket byder på masser af fed musik i starten af efterårsferien


Torsdag er der banjo, folk og punk


De tre svenske søstre, som går under navnet Baskery giver koncert på Gazzværket torsdag
den 13. oktober. For Baskery handler det om at vende op og ned på det forudsigelige, udfordre
givne genrer, og turde mixe og matche. Baskery lader sig ikke begrænse til en specifik genre,
men udtryk som ”banjopunk”, ”newfolk” og ”nordicana” kan være med til at beskrive deres
lyd. Søstrene har turneret verden rundt med blandt andre Robbie Williams, Gary Clark Jr. og
Brandi Carlile. I 2014 flyttede gruppen til USA for at skrive og indspille for Warner Bros og i
2020 udkom EP’en “Leafland Avenue”, som består af særligt udvalgte covers, som hylder
Bruce Springsteen, Cyndi Lauper, Empire of The Sun, The Supremes og Roxette. Glæd dig til
Baskery!


Fredag hyldes AC/DC

Gør dig klar til den ultimative AC/DC-oplevelse med planetens nok bedste AC/DC-tribute band
AC/DC UK. Koncert på Gazzværket fredag 14. oktober og dermed skyder AC/DC UK for nogles
vedkommende efterårsferien i gang med et brag. Der er garanti for den perfekte rock-fest, der
hylder et af musikhistoriens mest ikoniske bands. Oplev “Thunderstruck”, “Back in Black”,
“Whole Lotta Rosie”, “Highway to Hell”, “Dirty Deeds”, “Shoot to Thrill”, “Shook me all night
long” og mange andre klassikere. AC/DC UK er historien om inkarnerede fans, der besluttede
sig for at lave verdens mest tro og gennemførte kopi af AC/DC – og slap afsted med det! Gang
på gang er bandet kåret som det bedste AC/DC tribute band i Storbritannien og med
hundredvis af koncerter over hele verden, må AC/DC UK siges at være det primære tribute
band til de australske rocklegender! Der er tale om en knivskarp gengivelse af både lyd og
udseende, som meget få kan gøre efter! Gå ikke glip af suveræne AC/DC UK!


Lørdag hyldes WHAM og George Michael

Lørdag den 15. oktober hyldes George Michael og WHAM af Milling & Molbech på
Gazzværket. Glæd dig til at opleve den fulde historie om geniet George Michael. En
guddommelig vokalist, entertainer og popsnedker, som modigt og kyndigt blandede genrer
som funk, R&B og dance med en detalje og perfektion, der skabte både kollegial respekt og en
kæmpe fanskare. Gør dig klar til at blive blæst bagover, når Henrik Milling og Nicolai Molbech
fortæller hele George Michaels historie i lyd og billeder. Det hele er bygget sammen til et to
timers historiebåret lydværk i et fuldstændigt originalt format. Det er mødet mellem en live
podcast og en koncert, som skaleres op med en nærmest filmisk brug af lydeffekter, sounds,
musik og visuelle effekter. Glæd dig til en ganske særlig oplevelse!


“Sikken uge vi går i møde, hvor store legender som AC/DC og George Michael hyldes af nogle
virkelig dygtige og professionelle kunstnere, og derudover får vi besøg af den svenske gruppe
Baskery, som – jeg har ladet mig fortælle – i den grad sætter gang i scenen og publikum. Tre
fede koncerter på hver sin måde, og hvor er det fantastisk at komme rundt i genrerne og
kunne tilbyde musik for enhver smag”, siger Susanne Gram Skjønnemann, Projektleder ved
Aabenraa Live.


Læs mere om musikken og køb billetter på www.aabenraalive.dk

Kilde: Aabenraa Live