Danmark er et land med overskud. Økonomisk, kulturelt og socialt. Ikke mange lande kan bryste sig af at have så velfungerende et samfund som vores. Valgkampen er i gang – også selvom Statsministeren endnu ikke har trykket på den efterhånden sagnomspundne knap.

I valgkampe tales der til vores følelser. Til vores frygt eller til vores sikkerhed. I valgkampe sættes ting på spidsen, så ens standpunkter fremstår klarere og skarpere, og så der er en tydelig adskillelse af egen og andre politikeres mål og mening.

Det er der ikke noget nyt i. Det er der i udgangspunktet ikke noget forkert i. Danskere er godt begavede, godt oplyste og godt opdragede, så vi kan sagtens navigere i, at der sker en retorisk forandring, når der er en valgkamp i gang eller under opsejling.

Alligevel er der i hvert fald ét punkt, hvor de skarpt optrukne fronter, de markante standpunkter og den forandrede retorik kan skade os som samfund. Èt punkt hvor der i den grad er udfordringer. Èt punkt hvor vi politikere skylder hinanden at udvise ordentlighed, respekt og ærlighed. Også når det er svært, og når vi vil adskille os fra vores politiske kollegaer. Det er udlændingeområdet.

Siden 00’er har de politiske partiers udlændingepolitik været mange valgkampes omdrejningspunkt, og de mange og nødvendige stramninger har i perioder resulteret i overbudspolitik, hvor det eneste mål var at være det parti med den strammeste udlændingepolitik. Det har forskudt mål og mening, og vi bør revidere målet med vores udlændingepolitik. Målet må til enhver tid være at gøre vores samfund bedre, og løse de udfordringer der måtte stå i vejen herfor.

Vi er som sagt et land med overskud på alle fronter, og dette overskud må ikke bide af, så det bliver på bekostning af vores sammenhængskraft, vores fællesskab og vores måde at være danskere på. Når politikere i en valgkamp alene har det mål at have en stram udlændingepolitik, så risikerer vi at være medvirkende til at skabe det parallelsamfund, som vi alle sammen i virkeligheden ønsker at bekæmpe.

Bare i de seneste dage har en debat om kebabboders berettigelse på et dansk fodboldstadion skabt en debat, hvor målet er forsvundet, ligesom debatten om en kommissions forslag til at tvangsafklæde piger deres tørklæde i de danske skoler har pustet til et os-og-dem-perspektiv, som ikke løser de ganske reelle udfordringer vi har.

For vi har problemer med vores integration i Danmark. Der er mange steder at tage fat, og jeg er tilhænger af en fair og stram udlændingepolitik. En udlændingepolitik der tager et opgør med en yderst uhensigtsmæssig adfærd blandt nogle grupper af ikke etnisk danske børn i de danske skoler, en udlændingepolitik der tager et opgør med ikke etnisk danske familier, der ikke vil lade deres børn vælge eget liv og en udlændingepolitik, der tager et opgør med de grupper af unge, kriminelle ikke etiske danskere, der skaber utryghed og agerer udansk.

Men jeg er ikke tilhænger af en politisk retorik, der i stedet for at løse problemerne, skaber endnu større problemer. I et land som Danmark burde vi simpelthen at kunne højne niveauet i vores udlændingepolitiske debat, så vi løser de udfordringer, der bremser at gøre vores samfund bedre.