Tønder Teater er nu klar med repertoiret for 2022/2023. Det bliver præsenteret den 21. marts kl.19.00 i forbindelse med lattersuccesen DRACULA med Hans Dueholm i spidsen.
– Vi kan allerede nu afsløre, at vi viser 13 forskellige forestillinger og hele 18 opførelser. Det sidste er rekordmange. Der bliver som vanligt noget for enhver smag og for alle aldersgrupper — og det er ganske vist.
– Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har indgået samarbejdsaftaler med mange forskellige partnere i kommunen.
Sæsonen er ved at være slut, men ikke helt. – Vi slutter indeværende sæson med en danseforestilling i verdensklasse, idet det igen er lykkedes os at få NEXT ZONE til Tønder, hvor de viser den prisbelønnede danseforestilling TRIBE den 26. april.

