Julebal og julefrokostmenu – begge dele er klar til denne første fællesspisning i december. Nils & Bernd er tidligere medlemmer af Le Gabs, og har spillet på Haderslevhus i en årrække. Der er garanti for god musik, der kan danses til – masser af hits fra årtierne, dansk toppen og tyske schlagere.
Denne lørdag kan du tilkøbe en klassisk julebuffet for en pris på 180 kr. Dvs. Indgang incl. julefrokost koster 300 kr.
Det koster 120 kr. at komme ind efter maden. Dørene åbnes kl. 18.00. Musik og dans fra kl. 20.-01.
Reserver spisebillet online eller via SMS til 25322825
Fakta:
For at alle kan være med, er Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus stiftet med følgende formål:
Foreningens formål er at forebygge ensomhed samt skabe oplevelser for befolkningen i Haderslev kommune. Foreningen vil arrangere sociale aktiviteter for alle aldre, således at børn, unge, forældre og seniorer kan samles på tværs af generationer og genrer. Disse oplevelser skal være mindeværdige, og af følgende karakter: kulturelle, musikalske, underholdende og ikke mindst kulinariske.
Vi vil lave aktiviteter, der samler mennesker. Der er planer især fokus på børne- og senioraktiviteter. Disse evalueres løbende, og skal tilpasses brugernes behov.
Se mere om Haderslevhus og arrangementerne her: http://haderslevhus.dk/
Kilde: Haderslevhus