TØNDER: Søndag eftermiddag skal byens julemand vækkes

Julebyen Tønders flyvende julemand - kun i Tønder. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

– Julemand, julemand, kom nu frem, ellers går vi aldrig hjem.

Sådan kommer det til at lyde søndag eftermiddag i Tønder. Arrangementet starter ca. kl. 13.45 med et lille optog fra den vestligste del af Vestergade og op til Torvet.

Traditionen tro skal byens egen julemand vækkes og han skal have overrakt nøglentil byens huses, så han kan komme ind med julegaverne.
Rigtige mange børn anvender lejligheden til at aflevere deres ønskeseddel til julemanden den dag. Og nogle af de yngste bruger også dagen til at aflevere sutten til ham.

Godteposer til alle de artige børn

– Og når julemanden er vækket, så vanker der godteposer til alle de artige børn. Det sker ca. kl. 14.00 ved Torvet. Her gælder først-til-mølle-princippet. Ikke noget med at skubbe og mase.

Kilde: Julebyen Tønder