8.000 gæster, fire F-35 kampfly og en kronprins i Skrydstrup på flyvepladsen ved Vojens i dag

Arkivfoto - allerede for fjorten dage siden landede de første F-35 på den militære flyveplads i Skrydstrup ved Haderslev. Foto/video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Over 8.000 gæster fra det det sønderjyske trodsede truende regnvejrsskyer og var i dag mødt op på Flyvestation Skrydstrup for at opleve Forsvarets nye kampfly F-35.

Ved en stor ceremoni blev F-35 officielt overdraget til Forsvaret i dag under overværelse af både forsvarsministeren og Kronprinsen.

Hans kongelige højhed Kronprins Frederik, Forsvarets øverste ledelse og tusindevis af nysgerrige danskere, var i dag mødt op på Flyvestation Skrydstrup til den officielle overdragelse af F-35 fra fabrikanten Lockheed Martin til det danske Forsvar.

”Det er Danmark, når det er bedst. Når man laver en markering, der ikke kun er for de få, men for de mange”, siger forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

F-35 kampflyet er Danmarks nye kampfly og er skal erstatte F-16 kampflyene, der har tjent Danmark i omkring 40 år. I løbet af de kommende år skal F-35 løbende indfases i Flyvevåbnets opgaveløsning og overtage opgaver som fx afvisningsberedskabet fra F-16 kampflyene.

Kampflyene ankom allerede den 13. september og siden er de fire første fly blevet kontrolleret fra ende til anden.

Og i dag blev kampflyene så officielt overdraget til Forsvaret.

Kilde: Forsvaret