250.000 hektar ny skov inden 2045 startede søndag med 300 træer i Hjordkær ved Aabenraa

Det er den største ændring i det danske landskab nogensinde - og starten gik søndag eftermiddag i Hjordkær ved Aabenraa. Fotos: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Søndag den 2. november 2025 blev en historisk dag for hele Danmark.

Det var nemlig starten på det største skovplantningsprojekt i Danmark overhovedet.

250.000 hektar skov – det svarer til Fyn – næsten.

Det var da også en en glad skovrider Inger Gillesberg fra Naturstyrelsen Sønderjylland, der havde inviteret til skovplantning i Hjordkær Skov i Aabenraa kommune søndag eftermiddag.

Den Grønne Trepart skal plante 250.000 hektar ny skov inden 2045. De mange nye træer skaber en historisk omlægning af det danske landskab. Der skal bindes CO2, være mere plads til naturen, bedre vilkår for biodiversiteten og en styrket beskyttelse af drikkevandet.

Der blev plantet ny skov i Hjordkær ved Aabenraa og andre udvalgte steder i landet for at synliggøre starten på projektet.

Spader, kaffe og bål i Hjordkær Skov

Hjordkær Skov, der også kaldes 100 meter skoven, har sin oprindelse i 2003 hvor den blev plantet under den daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt fra Vojens.

Plantningen af de 300 træer foregik sammen med skovrider Inge Gillesberg fra Naturstyrelsen Sønderjylland, borgmester Jan Riber Jakobsen fra Aabenraa kommune og Henrik Frandsen, der er Grøn trapartsordfører for Moderaterne.

Folketingsmedlem og grøn trepartsordfører Henrik Frandsen fra Moderaterne lagde ikke skjul på, at det er en rigtig stor opgave at få lagt så mange hektar jord om til skov og lavbundet surjord, men behovet er der og det skal gøres nu.

Borgmester Jan Riber Jakobsen vil arbejde for, at for at skoler og andre institutioner fremver i Aabenraa Kommune også vil være med til at plante træer, og det behøver ikke være hele skove. – Vi skal sørge for at vi har rent grundvand også langt ud i fremtiden.

Skovrider Inge Gillesberg havde et helt team med til plantningen og var heller ikke i tvivl om at ny og mere skov er til fordel for alle – lige fra rent grundvand til ophold i skovens natur.

Og de tre ovennævnte fik da også sved på panden sammen med de borgere, der for en stor dels vedkommende havde taget børnene med for at få en oplevelse og deltage i plantningen.

Der blev sluttet af med kaffe, varm kakao og skumfiduser over bål.

Se videoklip under fotos.

300 træer blev plantet i Hjordkær Skov i søndags. Fotos/video: Erik Egvad Petersenb – www.sydnyt.dk
Henrik Frandsen fra Moderaterne i Folketinget og Jan Riber Jakobsen, der er
borgmester i Aabenraa Kommune deltog også i selve plantningsarbejdet.
Fotos/video: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Der vankede ristede skumfiduser efter indsatsen.
Fotos/video: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk
Det var en glad skovrider Inge Gillesberg fra Naturstyrelsen Sønderjylland,
der sagde velkommen i Hjordkær Skov.
Fotos/video: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk
Kaffe og varm kakao i skoven – det er altid en god idè. Fotos/video: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Se videoklip – Youtube og TikTok

@sydnytdk

Danmarks største skovplantningsprojekt startede i Hjordkær Skov i Aabenraa kommune #trepartsaftalen #skovplantning #hjordkærskov #henrikfrandsen #janriberjacobsen #naturstyrelsensønderjylland #erikegvadpetersen #sydnytdk

♬ original sound – www.sydnyt.dk – Sønderjylland