Der skal plantes meget mere skov i Danmark, og allerede nu er jordejere i Syd- og Sønderjylland i gang med at omlægge arealer til ny skov med økonomisk støtte fra Klimaskovfonden. 15 steder kan ny skov snart spire frem på i alt 224 hektar.
Klimaskovfonden har netop givet tilsagn om finansiering af i alt 662 hektar skov til 54 jordejere, der nu kan komme i gang med at omlægge deres arealer til ny skov. Hele 15 af de nye skove ligger i syd- og sønderjyske kommuner, der tilsammen får 224 hektar ny skov. Området ligger således i top
De 15 nye skovejere i Syd- og Sønderjylland er blandt de første, der får det nye højere tilskud fra Klimaskovfonden som følge af Den Grønne Trepart. Men allerede denne uge åbner fonden for nye ansøgninger, så flere kan være med i omlægningen af arealer til mere skov og natur.
Skov til gavn og glæde
Skovene bliver blandede skove med både løvtræer og nåletræer og blomstrende skovbryn til at tiltrække fugle og insekter. Og så giver det point hvis den nye skov støder op til eksisterende skov og natur, så der bliver skabt sammenhæng i landskabet.
”Skovene bliver rejst fordi de har en dokumenteret klimaeffekt, men rigtig mange af skovene er samtidig er med til at beskytte drikkevand og sikre, at der ledes mindre kvælstof ud til vores fjorde. Derfor er skov et godt virkemiddel, men der er jo også en stor herlighedsværdi forbundet med at have sin egen skov. Så det er både til gavn for samfundet og til glæde for lodsejeren,” siger Poul Erik Lauridsen. Han peger på, at Klimaskovfonden allerede i fuld gang med den forandring af landskabet, vi kommer til at se med Den Grønne Trepart.
Her kommer der ny skov:
Vejle Kommune: 4 nye skove
Vejen Kommune: 1 ny skov
Tønder Kommune: 3 nye skove
Varde Kommune: 1 ny skov
Kolding Kommune: 2 nye skove
Haderslev Kommune: 1 ny skov
Billund Kommune: 2 nye skove
Esbjerg Kommune: 1 ny skov
