Storkesensation i Tønder Kommune: Hele to reder med storkepar

Storkeparret i Ubjerg ved Tønder parrede sig flittigt onsdag over middag. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Det er ikke mindre en sensation.

I Tønder kommune har de storkereder i både Jejsing og Ubjerg med storkepar.

Og som det ser ud her i ugen efter påske, så er begge par særdeles ivrige efter at få lagt de første æg i rederne.

I Ubjerg er der gravet ud til to søer, der gør det nemt for storkene at finde føden.

I Jejsing fodres storkene, og det betyder, at storkene der kan fodre ungerne hele vejen igennem selvom vi igen får en tørketid, hvor det bliver rigtigt svært for storkene, at finde føde til ungerne.

Onsdag middag var der flere interesserede, der fik et kig på storkeparret i Ubjerg.

Et ægtepar fra nordjylland var undervejs til de sønderjyske storkereder for at få et kig.

Flere storke undervejs

Der er givetvis flere storke undervejs til det sønderjyske område.

Et par dage med varm luft fra syd bærer storkene helt frem til Danmark.

Selvom der kun kommer få storkeunger på vingerne her i landet, så er der flere store kolonier syd for grænsen, med storke, der producerer mange unger.

Ikke mindre end to søer, er der blevet gravet ud tæt ved storkereden i Ubjerg ved Tønder. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk
Ikke mindre end to søer, er der blevet gravet ud tæt ved storkereden i Ubjerg ved Tønder. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Her kan du læse om storkeparret i Jejsing.

Storkeparret i Ubjerg ved Tønder parrede sig flittigt onsdag over middag. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Er du god til lagkage?