Vinterferien byder på masser af livemusik i Aabenraa


Aabenraa Live har fire koncerter på programmet i uge 7, så der er rig mulighed for at komme
ud og få brugt sin sangstemme og vugge med eller blot lukke øjnene og nyde musikken.


PLUS1 koncert med Violi Viola feat. Meire Santos


PLUS1 koncerterne er eftermiddagskoncerter en gang om måneden, som gerne skal give
fællesskab, nærvær, smil, grin og gode stunder. Én billet giver adgang for to personer. Derfor
navnet PLUS1. Den næste koncert foregår mandag d. 14. februar i Sønderjyllandshallen med
Violi Viola, som er brasilianske musik, i samspil med den afro-brasilianske danserinde Meire
Santos.


MEW & Danmarks Underholdningsorkester


Oplev den skelsættende danske rock-trio Mews store, symfoniske univers, når de går på
scenen sammen med Danmarks Underholdningsorkester i Sønderjyllandshallen onsdag d. 16.
februar. Fem år efter de to udsolgte koncerter ’60 Minutes of Mew’ med Copenhagen Phil bliver
Mews musik nu udfoldet og udforsket på ny i samspil med landets ypperste, klassiske musikere
fra Underholdningsorkestret. 2022 markerer 25-året for deres albumdebut, ’A Triumph For
Man’. Mews lydbillede formår at være lige så skrøbeligt og fint, som det er fængende og
progressivt. Glæd dig til at opleve Mews symfoniske univers nå nye højder.


Sebastian Band


Glæd dig til den folkekære musiker Sebastian fejrer sit 50 års jubilæum. Sammen med nogle
af Danmarks mest legendariske musikere indtager Sebastian Band scenen i
Sønderjyllandshallen torsdag d. 17. februar. 50 år med nogle af de største danske sange: Når
lyset bryder frem – Hvis du tror du er noget – Måske ku vi – Du er ikke alene – Romeo – Den
lille malkeko – Stille før storm – Her er en sang – Dejlig indeni – Sommerfuglen – Lille
hjertesang – Danser på vulkaner – Vårvise – Med dig hele vejen – Hodja fra Pjort – Nana og
mange flere. Glæd dig til en rigtig god aften, hvor du slet ikke kan lade vær’ med at synge
med.


Chris Minh Doky

Oplev den verdensberømte danske jazzbassist og komponist Chris Minh Doky give
intimkoncert på Gazzværket fredag d. 18. februar. Med ny musik og en ny trio glæder den
kendte jazzstjerne sig enormt til igen at dele sin musik med publikum. Chris Minh Doky
siger: – Jeg elsker at spille bas, skabe og dele musik. At kunne gøre det så mange steder i
verden, er et kæmpe privilegium. Men at spille i mit hjemland – live – foran et dansk publikum, er dog noget af det bedste jeg ved. Efter denne lange nedlukninger med et utal af
aflyste turneer, er jeg nu ved at sprænges af glæde over igen, at skulle ud på turne!”
Morten Vilhelm, som er chef for Aabenraa Live, glæder sig over at koncertdørene nu åbner
igen.

– Aabenraa Live er jo sat i verden for at give folk fantastiske og unikke
koncertoplevelser, hvor musikken kan mærkes og skaber stemning og begejstring, så jeg
glæder mig til musikken igen kan opleves live. Så må vi håbe, at publikum er klar og igen har
lyst til igen at bevæge sig ud på spillestederne og opleve fællesskabet og nærheden.


Køb billet via www.aabenraalive.dk