– Vil du være politibetjent? – Så tag til jobinformationsmøde i Haderslev

(Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi)



Mød politiet og få et indtryk af politiets uddannelser og hverdagen i politiskjorten.

Tag til jobinformationsmøde onsdag den 17. april kl. 19.00 – 21.00 – Gammelting 3, 6100 Haderslev

Kunne du tænke dig at forebygge kriminalitet? Vil du arbejde for et trygt og sikkert samfund? Og har du lyst til et job, hvor ikke to dage er ens?

– Så kom til vores jobinformationsmøde og hør mere om politiets uddannelser og fremtidsmulighederne efter endt uddannelse, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Forbered dig inden mødet ved at læse mere om job, uddannelser og adgangskravene til Politiskolen, så der bliver mere tid til en snak om den konkrete hverdag som politikadet og politibetjent.

Sådan tilmelder du dig

Tilmeld dig ved at sende datoen for arrangementet, dit fulde navn, din e-mail, fødselsdato og dit telefonnummer til cli006@politi.dk.

Du kan sagtens tilmelde flere personer – sørg bare for at skrive disse oplysninger for hver person i din e-mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til politiets studievejledning på tlf. 4137 3797.

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi