Universe Science Park i Nordborg søger sæsonmedarbejdere til sommersæsonen 2026. Parken tilbyder job inden for oplevelse, food, gæstesupport og renholdelse og der er plads til både dig, der vil arbejde i sommerferien, og dig, der kan arbejde helt til sæsonslut i oktober.
Hvert år tager Universe Science Park imod tusinder af gæster, der ønsker at opleve videnskab, teknologi og leg på tværs af en lang række attraktioner og shows. Bag disse oplevelser står et dedikeret team af medarbejdere i ikoniske grønne trøjer og til sæsonen 2026 er der brug for ca. 50 nye kollegaer.
– Vi er stolte af, at mange af vores sæsonmedarbejdere vender tilbage sommer efter sommer. Det siger noget om det fællesskab og den arbejdsglæde, vi har i Universe. Nu inviterer vi nye kollegaer til at blive en del af det, siger Mikael Vestergaard, Salgs- og marketingchef i Universe Science Park.
Alle nye medarbejdere gennemgår en grundig funktionsoplæring inden opstart og får tildelt et primært arbejdsområde, men med mulighed for at prøve kræfter med flere funktioner hen over sommeren.
Fakta
Arbejdsområder: Oplevelse, food, gæstesupport og renholdelse
Ansøgningsfrist: 1. juni 2026
Læs mere og søg: universe.dk/saesonjob
Om Universe Science Park
Universe Science Park åbnede i 2005 og er beliggende i Nordborg på Als. Parken er Danmarks eneste oplevelsespark, der kombinerer underholdning med naturvidenskabelig formidling. Universe tiltrækker hvert år over 120.000 gæster og var i 2024 kåret til “Årets tech- og scienceoplevelse”.
