Emmerske Biler, der har mange års erfaring indenfor salg af biler og trailere samt værkstedsreparationer har nu udvidet programmet.
– Vi har igennem flere år samarbejdet med HLT Service i Aabenraa, der er Iveco-forhandler, fortæller Ole F. Petersen fra Emmerske Biler.
Dette samarbejde har nu udviklet sig til også at omfatte salg af Iveco varevogne.
– Vi har samtidig adgang til en database med mange nyere brugte varevogne, og det er særdeles interessant for os. Samtidigt er Iveco et kvalitetsmærke, som går godt i spænd med vores trailer udvalg – hvor alle biler må trække 3.500 kg. på krogen, lyder det fra Ole F. Petersen.
Vi skal kunne tilbyde vores lokale erhvervsliv en totalløsning, hvor vi håndterer både erhvervsbilen, traileren og en evt. leasing samt serviceaftale.
Hos HLT Service i Aabenraa er man også glad for udviklingen af samarbejdet: – Kemien passer fantastisk, og vi arbejder rigtig godt sammen og derfor er det en stor glæde for os, at vi har udvidet samarbejdet, så vi dermed sammen styrker både salg og service i Tønder-området.
– En lokal forankring gør det nemmere for både kunder og os som virksomhed at yde den bedste service, lyder det fra HLT Service.
Be the first to comment on "UDVIKLING I TØNDER: Emmerske Biler – nu også med Iveco"