Tønderegnens Musikforening: Oplev Mozart i Pumpehuset

Søndag den 23. januar kl. 15.00 afholder Tønderegnens Musikforening koncert med Keglebanetrioen i Pumpehuset. Publikum kommer til at opleve Wolfgang Amadeus Mozart: Keglebanetrioen, Anders Koppel: Terzetto og Max Bruch: Acht Stücke opus 83.


Fakta

Tre prominente musikere har dannet et nyt ensemble i dansk kammermusikliv: “Keglebanetrioen”

– Vi har taget navn efter det mest berømte værk for trioens besætning – og vel et af de mest populære kammermusikværker nogensinde – Mozarts Keglebanetrio.

– Trioer for klarinet, bratsch og klaver er der ikke mange af, men der findes et lille og ekslusivt repertoire for denne type ensemble, som vi har specialiceret os i.

De vigtigste udover Mozarts mesterværk er Schumanns “Märchenerzählungen” og Max Bruchs “Acht Stücke”.

– Derudover vil vi også få komponeret nye værker til os, og vi kan også spille værker for klarinet eller bratsch og klaver.

​Trioens medlemmer er alle kendt fra kammermusiksammenhænge:

Klarinettisten Søren-Filip Brix Hansen fra blæserkvintetten Opus Zoo

Bratschisten Marie Louise Broholt Jensen fra Nightingale Stringquartet

Pianisten Charlotte Thaning fra Eskær Trioen

Tønderegnens Musikforening

Medlemskab og billetpriser


Abonnement giver gratis adgang til alle 5 koncerter.

Medlemskab af foreningen ……………………………………………………………200 kr.
Entré for medlemmer…………………………………………………………………….. 80 kr.
Abonnement = medlemskab og fri entré til alle 5 koncerter ………450 kr.
Entré for ikke medlemmer …………………………………………………..……… 150 kr.
Unge under uddannelse samt børn har gratis adgang.
Mod forevisning af medlemskortet, der kan udleveres på forlangende, gives rabat i de sønderjyske kammermusikforeninger i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg.

Billetter til koncerterne købes ved indgangen, intet forsalg.

Betaling: Medlemskab eller abonnement betales på foreningens konto i Tønder Sparekasse
reg. nr. 9828 konto nr. 885 067 3536 gerne inden første koncert.