For børn
– Vi glæder os til at byde hele familien velkommen til en dag, hvor børnene er i fokus med cykling, leg og sjove aktiviteter, lyder det fra arrangørerne. Det handler ikke om at vinde – men om at være med. Hovedtemaet er glæde og trafiksikkerhed, at dyrke motion og at have sunde værdier – med plads til, at boltre og hygge sig med familien.
Kids Tour er et samarbejde mellem Børneulykkesfonden og Momentcph. Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden, for bl.a. at fremme fondens arbejde med at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker i trafikken.
Torvet i Tønder
Ruten vil være en 1 km lang rundstrækning, der både er publikumsvenlig og sikkert skærmet af for trafikken. Der vil være forskellige distancer og starttider (heats) til børnene, alt efter alder og performance, hvor ruten køres et vist antal omgange. Nedenstående distancer er anbefalede for aldersgruppen,
Heat 1: Kører 2 omgange á 1 km (anbefalet aldersgruppe: 3-4 årige)
Heat 2: Kører 3 omgange á 1 km (anbefalet aldersgruppe: 5-6 årige)
Heat 3: Kører 4 omgange á 1 km (anbefalet aldersgruppe: 6-8 årige)
Heat 4: Kører 6 omgange á 1 km (anbefalet aldersgruppe: 9-10 årige)
Under hvert heat vil der være 2 voksne fra arrangørerne på cykel, der følger børnene rundt. Den ene vil cykle forrest, og den anden vil cykle bagerst.
Pladsen åbner på løbsdagen kl.10.00 og her findes en masse forksellige aktivteter for hele familien
På stævnepladsen vil der også være opholdszoner opdelt efter de forskellige aldersgrupper. Disse zoner kan benyttes af forældre og børn, til opbevaring af cykler og bagage, både før, under og efter cykelløbet.
I prisen er der inluderet startnummer, goodiebag, diplom, underholdning og aktiviteter.
Tidsplan fredag den 18. juni
14.00 – 17.00 Afhentning af løbsnumre på
- Tønder Hovedbibliotek – Richtsensgade 10, 6270 Tønder,
- Toftlund Bibliotek – Toldbodgade 8, 6520 Toftlund,
- Skærbæk Bibliotek – Jernbanegade 2, 6780 Skærbæk
- Løgumkloster Bibliotek – Storegade 16, 6240 Løgumkloster
Tidsplan lørdag den 19. juni
10.00 – 12.00 Afhentning af løbsnumre og klargøring til cykelløb
Starttider på cykelløb – start på Torvet
12:00 Heat 1
12.30 Heat 2
13.00 Heat 3
13.15 Heat 4
Trafiklubben Ny Trafikant
Når du køber en billet til Kids Tour, har du mulighed for at tilvælge et medlemsskab til trafikklubben Ny Trafikant. Et medlemsskab til trafikklubben giver adgang til læringspakker og læringsmaterialer om trafiksikkerhed for børn samt en række andre medlemsfordele. Trafikklubben henvender sig til børn i alderen 3-6 år, og et medlemsskab koster 199 kroner pr. barn for et helt år. Læs mere om trafikklubben Ny Trafikant på www.nytrafikant.dk
Kids Tour 2021 – Danmarks største cykelløb for børn (xn--brneulykkesfonden-00b.dk)

