Tønder i festivaltiden: – Oplev GRATIS 4+ åbningskoncert på Torvet med Mumle og Mallemuk lørdag den 17. august

Når 4+ åbner for festivaltiden i Tønder sker det traditionen tro med GRATIS musikoplevelser på Torvet.

I år har man bl.a valgt at åbne festivaldagene med en GRATIS 4+ åbningskoncert med en rigtig populær newcomer i form af Mumle, og efter hende kommer Mallemuk på scenen.

Hvem er Mumle?

Den yngre generatuion kender allerede Mumle – hvis ikke andet, så fra bl.a TikTok.

Bag Mumle finder vi Julia Kathrine Hansen. Hun er 19 år gammel, og er lige blevet student i sommeren’23.
Hun er født og opvokset i Haderslev, og er for nyligt rykket til den mindre by Vamdrup; også i Sønderjylland.

Hun er født vaskeægte ridepige, familienhar heste derhjemme, og mange af de sange Mumle skriver, finder hun på midt i stalden, som er blevet et frirum for den stemme man brænder inde med og måske ikke altid tør udtrykke lige klart.

Man er jo en sød pige.

Udadtil i hvert fald.

– Musikken har reddet min skæve personlighed. Jeg var nok blevet røvkedelig uden.

Hun bliver inspireret af de mennesker hun omgås i sin hverdag; de ting der sker for hendes veninder, de ting de taler om i gruppen, den måde de taler med hinanden, men også af tv-serier med sjove stereotyper eller ting hun falder over når hun sidder og stener, kickstarter fantasien og inspirationen hos Mumle.

Hun har elsket at synge fra hun var helt lille, men følte sig lidt som et offer for jantelovens hårde kår dengang og kom ikke rigtig videre med drømmen i mange år. I 2021, da Mumle gik på handelsskole og kedede sig halvt ihjel, blev musikken igen en måde at cope fra en hverdag, hvor hendes energiniveau og ustoppelige fantasi ikke helt matchede de forventninger der var til én.

Hun startedemed at finde backingtracks på YouTube, som hun skrev indover og fandt hurtigt ud af, at hun var ret skarp til at skrive tekster.

Og efter at have kastet et blik på sine standpunktskarakterer en dag, kom det som et lys fra en klar himmel; Jeg skal være popstjerne.

Tønder: 4+ 2024 – Oplev Mumle og Mallemuk – GRATIS

Det sker lørdag den 17. august 2024 på Torvet i Tønder 

Kl. 14.00 – 14.10 :  4+ åbningstale

kl. 14.15 – 15.00 : Mumle

kl. 15.15 – 16.45 : Mallemuk

@mumle100 ‘Det modsatte’ livedebut – ude d. 22 september #newmusic#fyp#foryoupage#singer#songwriter#mumle#detmodsatte ♬ original sound – Mumle

Kilde: Bl.a United Stage