– Så fik vi omkring 200 dygtige trafikambassadører fra 0.-2. klasse i Tønder, lyder det fra Lastbilkaravanen, der forleden besøgte Grundskolen for at informere og lære børnene om lastbiler og trafik.
Lokale vognmandsvirksomheder som eks. Kudsk & Nissum A/S, Løgumkloster Vognmandsforretning ApS, Sejer & Sønnichsen A/S, og andre stillede lastbiler og chauffører til rådighed til årets Lastbilkaravane.
Skoleeleverne, der blev undervist i to hold, fik et kig ind i lastbilerne og trafikken.




Fakta
Lastbilkaravanen besøger elever i 0.-2. klasse på skoler i hele landet for at fortælle om varetransport og trafiksikkerhed.
Lastbilkaravanen er en landsdækkende kampagne om lastbiler og trafiksikkerhed.
Den er lavet af ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
Lastbilkaravanen er:
- Læring om lastbiler og trafiksikkerhed
- Sang, dans og leg med eleverne
- Praktisk læring uden for klasselokalet
Målgruppen er elever i 0.-2. klasse.
Det er gratis for skoler og kommuner at deltage i Lastbilkaravanen.
(Kilde: ITD – Lastbilkaravanen)

