Tønder festival åbnede officielt i dag onsdag den 27. august 2025.
En hær af frivillige har arbejdet på at forberede årets Tønder Festival. Alt er klar til de tusindvis af festivalgæster, som tager turen til Tønder for at opleve fællesskabet, musikoplevelser helt tæt på og festivalpladsens særlige atmosfære.
Det blev den canadiske ambassadør, Carolyn Bennett, og Tønders borgmester, Jørgen Popp Petersen, der sammen åbnede årets festival med taler på Open Air-scenen. Og den traditionelle skolekoncert, torsdag d. 28. august, bliver i år måske knap så traditionel med den danske rapper Tessa som et af navnene.
Den mangfoldige og håndspillede musik som altid i centrum
På de mange store og små scener vil publikum møde noget af det bedste inden for folk, roots, americana, country, indierock og meget mere. Og mange af kunstnerne kan på dansk jord kun opleves på Tønder Festival i år. Festivalen gør som altid en dyd ud af at være “first mover” og sætte nye lovende navne på plakaten. Samtidig rummer programmet også veletablerede internationale kunstnere inden for genrerne. Fra den Grammy-vindende sanger, sangskriver, komponist og skuespiller, Lyle Lovett, og en af de store skikkelser på den amerikanske musikscene, Joe Henry – over et af Irlands mest ikoniske folkbands, Dervish, og en af de mest indflydelsesrige grupper inden for moderne folk, Flook – til talentfulde historiefortællere og sangskrivere som Charles Wesley Godwin og Ian Noe.
Danske Tønder Festival-veteraner som Niels Hausgaard og Allan Olsen er naturligvis på programmet, mens Tina Dickow og Michael Falch vender tilbage til Tønder. Sidstnævnte med sit nye band, Michael Falch & Zonen. Samtidig er der eksperimenterende danske navne som Kellermensch og Elias Rønnenfelt og internationale Adeem the Artist og Avi Kaplan på plakaten.
Er der stadig billetter tilbage? Tjek selv – KLIK HER
Se videoklip fra åbningen med talerne – Youtube og TikTok
@sydnytdk Tønder Festival 2025 – Borgmesterens åbningstale – Se hele artiklen på www.sydnyt.dk – GRATIS nyheder og info ra HELE Sønderjylland #tønder #tondern #tønderfestival ♬ original sound – www.sydnyt.dk – Sønderjylland
@sydnytdk Tønder Festival 2025 Canadas ambassadør åbner festen – Se hele artiklen på www.sydnyt.dk – GRATIS nyheder og info – fra HELE Sønderjylland – HVER dag – #tønder #tønderfestival #tondern #erikegvadpetersen #sydnytdk
