TØNDER: Borgmesteren tager imod DGI Stafet 2020 på Torvet

Genforeningen – Nu på fredag den 21. maj kl. 17.00 tager Tønder Kommunes Borgmester Henrik Frandsen imod Stafetløbernes depeche og underskriver det historiske dokument på Torvet i Tønder.

Ceremonien er en del af DGI Sønderjyllands Stafet 2020, der er startet, og du kan i øvrigt sagtens nå at deltage.

Foruden de 468 km stafetløb, som løbes i etaper hver dag frem til afslutningen d. 6. juni 2021 af lokale løbeklubber, så kan alle øvrige være med i Den Digitale Stafet 2020, som foregår fra den enkeltes egen hoveddør:

”Vi skulle jo have været samlet til ni store folkeevents, i stedet har vi gjort det muligt at deltage i Den Digitale Stafet 2020, hvor vi motiverer folk til at komme ud at gå en tur eller løbe af sted sammen med klubben hele måneden. Vi beder deltagerne om at melde ind med kilometer gennem Stafet 2020’s Facebookside, og på den måde kan vi motivere hinanden til bevægelse” udtaler DGI gå- og løbekonsulent, Danni Callesen.

Efter stafetten er blevet digital har over 1.000 personer meldt sig til at gå eller løbe en tur hver for sig rundt i hele Danmark – og for deres deltagelse modtager de et unikt Stafet 2020 krus med logo på. Tilmelding er muligt helt frem til slutdatoen d. 6. juni og kan gøres via www.dgi.dk/stafet2020