MobilePay informerer som følger:
Opdatering 17:00 Mere information om dobbeltbetalinger
Vi er blevet lidt klogere på de dobbeltbetalinger, som blev omtalt i vores sidste opslag. Som nævnt vil alle få deres penge tilbage snarest muligt. MobilePays nordiske leverandør, som udløste problemet, prøver at løse tingene hen over natten. Hvornår pengene vil være tilbage på din konto kan dog afhænge af, hvilket kort du har (Mastercard, Visa, VisaDankort eller Dankort) og måske også hvilken kortudsteder, du har modtaget dit kort fra (normalt din bank, som har udstedt dit betalingskort). Vi kan ikke garantere, at det i alle tilfælde er synligt på din konto i banken fra morgenstunden, men gør naturligvis vores bedste for at presse på.
—————– Nogle brugere har betalt to gange
På grund af en fejl hos en leverandør til MobilePay har nogle brugere desværre betalt to gange for visse transaktioner. Problemet begyndte i mandags og har ramt flere tusinde danske brugere.Vi undersøger sagen for fuld kraft og vil sørge for, at alle brugere får deres penge tilbage. Vi forventer, at det sker i nat.Vi kommunikerer igen, så snart problemet er løst og pengene tilbageført. Endnu engang undskyld til de berørte brugere.