Tips fra Huggeblokken: Skær dit brænde i korte længder

De høje priser på varme i nærmest enhver form i dag har fået mange til at investere i en brændeovn. For så at finde ud af, at priserne på brænde og ikke mindst træpiller også var skudt i vejret, og hamstringen gjorde, at markedet nærmest var blæst for alt hvad der kunne brændes af. Hvor man for et år siden kunne købe sig 2-3 poser med træbriketter hos Harald Nyborg eller Jem & Fix og hygge sig med det i brændeovnen til en overkommelig pris, så var hylderne tomme. Og når de i skrivende stund er på hylden igen, er det til priser, der flår hul i ethvert Dankort.

Se videoklip nederst i artiklen.

– Vi laver da selv vores brænde – brændesankning

En kontakt til de lokale skovfogeder viser, at der endnu ikke er run på sankekortene. Et sankekort kan man købe hos de fleste skovejere. Det giver ret til at samle det træ, der så at sige falder ved siden af når der fældes træer i skovene. Det lønner sig ikke for træproduktionen at tage grene med.

Her er det så at gør-det-selv-initiativet kan komme i brug.

Man køber sig et sankekort og så afsted med traileren og hele famlien.

Nok det billigste alternativ til at købe træ man selv skærer op og flækker.

Når bedsteforældrenes eller naboens æbletrær er blevet fældet, kan man også vælge at lave brænde af det i stedet for flis.

Den stormfældede gran blev skåret op i brændelængder på mellem 15 og 25 cm. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Korte brændelængder har utrolig mange fordele

Hvor det for en del år siden var det bedste i verden når brændeovnen kunne tage lange længder – 30-40 cm og længere, og dermed spare på antallet af savsnit med motorsaven, er man i dag blevet klogere.

Der er rigtig mange og store fordele ved at skære brænde i max. 25 cm længde:

  1. Det tørrer hurtigere
  2. Det passer altid ind i brændeovnen – selv de mindste
  3. Det tørrer hurtigere
  4. Det er altså bare nemmere at flække med en god flækøkse – man sparer at leje en flæk-maskine
  5. Det brænder meget bedre op i brændeovnen – der er fin plads til trægasserne
  6. Det er nemt at lægge et nyt stykke brænde ind i ovnen

Og bevares, ja, der er flere snit med motorsaven, men det opvejes så rigeligt af ovennævnte fordele.

Alle træstykker kan anvendes – når det er skåret op kommer det under tag og skal tørre til ca. 15-20% vandindhold før det sørger for varme stuer. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk