Telmore går all in på sports- og livestreaming

Telmore lancerer sports- og livestreaming som en del af Telmore Play. Med udvidelsen kan danskerne nu samle sport, underholdning og mobilabonnement i én samlet løsning.

Telmore har længe været kendt for at kombinere mobiltelefoni med underholdning under konceptet Telmore Play. Her har danskere kunnet samle streaming af film, serier, lydbøger og musik i én samlet pakke sammensat efter eget ønske.

Nu udvides platformen med muligheden for at tilkøbe sports- og livestreaming fra TV 2 Play og Viaplay, der giver adgang til både danske og internationale sportsrettigheder via streamingtjenester.

Med tilføjelsen kan Telmore-kunder få adgang til alt fra internationale fodboldligaer til Formel 1, cykling, tennis, golf og håndbold, samt amerikanske ligaer som NFL og NHL.

Indholdet leveres via streamingtjenesterne og kan følges live, når begivenhederne finder sted.

”Vi har gennem længere tid oplevet en stigende efterspørgsel på fleksible løsninger, hvor man samler streaming, live-tv og sport ét sted. Vores egne undersøgelser viser, at mere end to ud af tre forbrugere er interesserede i at samle streaming og mobilabonnementer, og at hver tredje dansker ser sport,” siger Henrik Lehman, CEO hos Telmore, og fortsætter:

”Derfor gør vi det nu muligt at tilvælge sportsindhold på samme enkle måde, som kunderne allerede i dag gør med deres øvrige underholdning i Telmore Play.”

Mens særligt fodbold har en central rolle i satsningen, er pakkerne sammensat med fokus på bredde. Det skal gøre nyheden relevant for både dedikerede sportsfans og for familier, hvor flere interesser kan dækkes i samme abonnement.

Fleksibilitet og besparelse i fokus
Sport og livestreaming bliver tilgængeligt som tilvalg i de relevante Telmore Play-pakker og bygger på de samme principper, som allerede kendetegner Telmore Play: Fleksibilitet, enkelthed og muligheden for at samle flere tjenester i én løsning.

Ved at samle mobilabonnement og streamingtjenester hos Telmore med Telmore Play kan kunderne opnå en samlet besparelse på op til mere end 500 kr./md. sammenlignet med køb af abonnementer hos de respektive streamingudbydere og et separat mobilabonnement fra Telmore.

”Vores ambition er fortsat den samme: At gøre det så nemt som overhovedet muligt at samle den underholdning, man bruger mest uden unødig kompleksitet. Med denne tilføjelse kan vi i endnu højere grad tilbyde løsninger, der favner hverdagens underholdning og de store sportsøjeblikke, som mange af danskerne elsker,” siger Henrik Lehman.


Om produktet
Sports- og livestreaming er en del af Telmore Play-porteføljen fra dags dato og kan bestilles af alle eksisterende og nye kunder. Telmore Play-abonnementer kan købes fra 299 kr./md. og sports- og livepakker kan tilkøbes på toppen startende fra 80 kr./md. De nye tilvalg inkluderer to pakker fra TV 2 Play med ”Favorit” og ”Favorit + Sport”, samt tre pakker fra Viaplay med “Dansk Fodbold, Film & Serier”, Champions League, Film & Serier” og “Premium”.