Formanden for kulturhuset Emanuel i Skærbæk nord for Tønder kan se frem til at fejre sit eget og Emanuels 40 års jubilæum i en gennemrestuareret bygning efter en bæredygtig opgradering af deres forsamlingshus til gavn for fællesskabet.
Den tidligere frimenighedskirke fra 1909 er et af de i 46 mødesteder i Region Syddanmark, som i morgen får i alt 22,9 millioner kr. i støtte fra Nordea-fondens nye renoveringspulje.
“Ingen troede på, at det kunne lade sig gøre. Alle syntes, vi var skøre,” siger Tove Tersbøl, der med eftertryk har modbevist skeptikerne.
I snart 40 år har hun været formand for kultur- og forsamlingshuset Emanuel i Skærbæk ved Tønder. I mange af årene har hun desuden været leder af to kor og et sangfællesskab. Alt sammen lige som de øvrige næsten 100 aktive på frivillig basis.
“Der er altid nogen, der griber det, når vi spørger ud om hjælp til at dække bord, lave kaffe, rydde af. Det er helt fantastisk og nogle gange kniber jeg mig selv i armen. Er det virkelig mig, der får lov at opleve det?,” siger Tove Tersbøl.
Næste år til marts fejrer Emanuel 40 års jubilæum.
“Jeg tror vi bliver færdige. Det skal vi. Der skal bare være fest og kultur i en hel uge,” siger hun.
Kulturhuset modtager 430.000 fra Nordea-fondens Renoveringspulje til at efterisolere og energioptimere blandt andet ved at udskifte utætte vinduer og hoveddøren som en del af et større restaureringsprojekt af den gamle frimenighedskirke fra 1909.
Dengang havde man en særlig bygning, hvor kirkegængerne kunne have deres heste stående, mens de var til gudstjeneste. I dag opvarmes lokale af en varmepumpe, men det er en dyr fornøjelse på grund af alle utæthederne.
“Når vi får isoleret kan vi blandt andet bruge lokalet til musikere og andre optrædende, så de har et sted at være før deres optræden og i pauserne.”
Kulturhuset Emanuel er blot et eksempel på de 46 mødesteder i Region Syddanmark, som får del i 22,9 mio. kroner til regionen.
Artiklen fortsætter under oversigten

Overvældende interesse fra hele landet
Der er nu sat punktum for behandlingen af de 1.276 ansøgninger, som Nordea-fonden har modtaget til Renoveringspuljen. Interessen har været overvældende – både i antal og i geografisk spændvidde. Ansøgningerne kommer fra hele landet – fra Bornholm til Nordjylland – og spænder fra forsamlingshuse og spejderhytter til idrætshaller og borgerforeninger.
Puljen, som oprindeligt var på 75 mio. kr., er blevet hævet til 100 mio. kr. som direkte resultat af den massive efterspørgsel og store lokale behov. Nu kan Nordea-fonden offentliggøre, at 187 mødesteder får støtte – og at puljen vender tilbage i efteråret 2025.
En mangfoldig buket af projekter
Fællesnævneren for alle støttede projekter er, at gøre lokale mødesteder mere bæredygtige, inkluderende og robuste. Projekterne fordeler sig bredt i hele landet – og spænder fra udskiftning af olie- og gasfyr til varmepumper, installation af solceller og efterisolering til etablering af handicapadgange, teleslynger og akustikforbedringer. Projekterne arbejder sig hen imod større miljømæssig og social bæredygtighed – en prioritering, som fonden har lagt vægt på i vurderingen.
”Vi er blevet overvældet af interessen og den stærke lokale vilje til at bevare og renovere de steder, hvor vi mødes, og engagerer os i fællesskaber,” siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden.”Derfor valgte vi at øge støtten fra 75 mio. kr. til 100 mio. kr. – og samtidig har vi besluttet at genåbne Renoveringspuljen i efteråret 2025. Vi vil nemlig meget gerne kunne imødekomme flere ansøgninger, når behovet og engagementet er så stort.”
De 187 støttede projekter er fordelt på 67 kommuner i alle landets fem regioner. Der er tale om både små og store projekter – fra en enkelt varmepumpe til omfattende renoveringer af forsamlingshuse og idrætshaller. Fælles for dem er, at de ønsker at styrke det lokale fællesskab gennem grønne og sociale forbedringer.
Renovering frem for nedrivning
Med Renoveringspuljen ønsker Nordea-fonden også at støtte en mere ressourcebevidst tilgang til bygningsmasse og fællesskaber. At bevare og opgradere frem for at rive ned og bygge nyt er både økonomisk og godt for miljøet.
”Vi ser, at mange foreninger har et stort hjerte og stærkt engagement, men mangler midler til at få de fysiske rammer til at følge med tidens behov. Derfor valgte vi at øge puljen med 25 mio. kr.” siger Henrik Lehmann Andersen.
Et af de projekter, der modtager støtte, er Sædding Forsamlingshus i Rækker Mølle, som renoveres med fokus på at øge husets energieffektivitet. Renoveringen omfatter blandt andet isolering, omfugning af murværk, udskiftning af elinstallationer samt installation af varmepumper, solceller og batteri. Mursten fra en nærliggende kro, der skal nedrives, genbruges i arbejdet med facaden som led i projektets bæredygtighedstiltag. Der er desuden fokus på at inddrage nye målgrupper – blandt andet borgere, som er tilflyttet fra Østeuropa.
Et andet eksempel er Ungdomshuset i fiskerihavnen i Lendemarke på Møn, hvor renoveringen blandt andet omfatter ny facadebeklædning med genbrugte lærkebrædder. Huset, som er ejet og drevet af de unge selv, energirenoveres med henblik på at mindske energiforbruget og gøre stedet anvendeligt året rundt.
Puljen vender tilbage i 2025
Nordea-fonden har besluttet at gentage Renoveringspuljen i efteråret 2025. Det sker for at imødekomme det store behov og give flere mulighed for at søge puljen. Den nye ansøgningsrunde vil igen have fokus på grønne og inkluderende forbedringer af lokale mødesteder.
Fakta om Renoveringspuljen
• Uddelt i alt: 99.943.933 kr.
• Støttede projekter: 187
• Oprindelig puljestørrelse: 75 mio. kr.
• Opjusteret til: 100 mio. kr. pga. stor efterspørgsel
• Antal ansøgninger: 1.276 (for samlet 731,3 mio. kr.)
• Puljen gentages: Efteråret 2025
Regionale fordelinger:
• Hovedstaden: 24 projekter / 13,2 mio. kr.
• Sjælland: 42 projekter / 25,3 mio. kr.
• Syddanmark: 46 projekter / 22,9 mio. kr.
• Midtjylland: 46 projekter / 24,9 mio. kr.
• Nordjylland: 29 projekter / 13,6 mio. kr.
46 modtagere i Region Syddanmark
• Trekantsområdet
o Givskud Kultur og Aktivitetscenter (Vejle Kommune): 388.170 kr.
o Kfum Spejderne i Vamdrup (Kolding Kommune): 987.500 kr.
o Nørremarks Sogn (Vejle Kommune): 347.050 kr.
o Den Selvejende Institution Fredericia Musicalteater (Fredericia Kommune): 200.000 kr.
o Børup Sande Fællesforening (Vejle Kommune): 410.625 kr.
Sønderjylland
o Fonden Aarøsund Medborgerhus (Haderslev Kommune): 420.000 kr.
o Visby Lokalråd (Tønder Kommune): 1.000.000 kr.
o Vilstrup Sogns Forsamlingshus (Haderslev Kommune): 600.000 kr.
o Andelsselskabet Svenstrup Sogns Forsamlingshus (Sønderborg Kommune): 567.320 kr.
o Haderslev Søsportscenter (Haderslev Kommune): 753.585 kr.
o Den Selvejende Institution Arrild Medborgerhus (Tønder Kommune): 268.111 kr.
o Foreningen Emanuel (Tønder Kommune): 430.000 kr.
o Nustruphallen (Haderslev Kommune): 250.000 kr.
o Kfum Spejderne Høruphav (Sønderborg Kommune): 403.554 kr.
o Andelsselskabet Jyndevad Forsamlingshus (Aabenraa Kommune): 200.000 kr.
o Skelde Gymnastikforening (Sønderborg Kommune): 256.218 kr.
Vestjylland
o Ålbæk Forsamlingshus (Esbjerg Kommune): 200.000 kr.
o Foreningen Lydum Mølle (Varde Kommune): 870.899 kr.
o Kultur- og Aktivitetscenter Egebæk-Hviding (Esbjerg Kommune): 590.000 kr.
o Sommerlandslauget Varde (Varde Kommune): 218.005 kr.
o Strellev Forsamlingshus (Varde Kommune): 200.000 kr.
Overgangszoner
o Københoved Forsamlingshus (Vejen Kommune): 767.750 kr.
o Læborg Forsamlingshus (Vejen Kommune): 1.000.000 kr.
o Lintrup Forsamlingshus (Vejen Kommune): 437.390 kr.
o Brørup Hallerne (Vejen Kommune): 475.000 kr.
o Kfum Spejderne Hejnsvig (Billund Kommune): 613.640 kr.
• Fyn og Øhavsøerne
o Birkende Borgerforening: 1.000.000 kr.
o Tullebølle Borgerforening: 1.000.000 kr.
o Hundstrup Borgerforening: 390.363 kr.
o Faaborg-Midtfyn Kommune: 420.000 kr.
o Nørreby Forsamlingshus: 527.751 kr.
o Horne Forsamlingshus: 435.000 kr.
o Davinde Beboer- & Forsamlingshus: 843.481 kr.
o Den Selvejende Institution Verninge Forsamlingshus: 852.335 kr.
o Skåstrup Forsamlingshus: 500.000 kr.
o Bjørnø Beboerhus A.M.B.A.: 442.156 kr.
o Ommel og Omegns Beboerforening: 352.840 kr.
o Den Selvejende Institution Nordlangelandshallen: 688.927 kr.
o Sdr. Højrup-Pederstrup Borgerforening: 314.500 kr.
o Odense Kommune: 403.000 kr.
o Egense/Rantzausminde Beboerforenin: 231.700 kr.
o Marstal Idrætsforening: 252.168 kr.
o Frørup Forsamlingshus: 288.188 kr.
o Kogsbølle Forsamlingshus Beboerforening: 292.169 kr.
o Kulturhus Rytterskolen: 325.000 kr.
o Røjleskov Kulturhus: 500.000 kr.
•
o
