Stubbæk Familiefestival 2025 – Nu på lørdag den 7. juni 2025 – Gratis entrè

Lørdag den 7. juni 2025 afholdes der Stubbæk Familiefestival i Ensted Naturpark.

Der er musik på friluftsscenen i Naturparken fra kl. 12.00 til 22.00.

Publikum kommer til at opleve hele 9 bands og programmet afsluttes med bandet The Boss -Tribute to Springsteen.

Der er gratis entre på festivalpladsen.

På pladsen er der mange aktiviteter til børnene med blandt andet et stort hoppeland og trylleshow hvor de voksne også kan være med.

– Efter tolv festivaler i Stubbæk er det for mange blevet en tradition at mødes til Stubbæk Familiefestival med familie og venner, fortæller tovholder Henrik L. Petersen.

– Der kommer en del gæster længere væk fra som nok tiltrækkes af gratis entre og et godt musikprogram.

– En del af overskuddet deles ud til lokale foreninger, institutioner eller skoleklasser. Resten af overskuddet bliver i foreningen, så det er muligt at udvikle programmet.