Storkene i Jejsing fik besøg fra Odense, København og Hostrup Langfredag

Storkeparret i Jejsing på reden Langfredag. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Det er fortsat lidt af en sensation med en storkerede med storke.

Således havde et par fra hhv. Odense og København, på vej retur fra ophold i tyske Friedrichstadt, googlet storkereden i Jejsing, for at få et kig på et levende storkepar i forbindelse med den enes 70-års fødselsdag.
Og samtidig var en flok fra Hostrup på en spadseretur forbi reden for at se om der var “seksuel aktivitet” i reden.
Det var der ikke på det tidspunkt, men bare 20 minutter senere blev der gået til sagen.
Og det er faktisk nu med den nye og gamle partner, Annika, hanstorken Clyde hygger sig med.

Man kan se at Annikas fjerdragt stadig ser snavset ud, men det er nok bare spørgsmålet om lidt fjerhygiejne de næste par dage.