En skovtur, en tur ved stranden eller bare et kig ud i parcelhushaverne i denne tid, bekræfter, at insektlivet kører på højtryk.
Naturligvis er det nu, når planterne byder på et tag-selv-bord, der bugner og vejret er lunt, man skal ud og se de mange sommerfugle og ikke mindst de mange humlebier i det syd- og sønderjyske område.
Skal man give et godt tip er den offentlige sti gennem Sølsted Mose i Tønder kommune et godt sted lige nu. Ikke mindst pga. de mange guldsmede man kan opleve der. Nogle af dener så store at man næste skulle tro at det er en fugl, der svirrer.

