Sønderjylland: 200 sangere kommer på korweekend med sponsorstøtte

Sønderjysk Pigekor og Drengekor er en ud af cirka 2.500 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK. Foto: Patricio Soto

Sønderjysk Pigekor og Drengekor har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK fået udbetalt over 15.000 sponsorkroner. Koret fejrer i 2024 sit 30-års jubilæum

Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Sønderjysk Pigekor og Drengekor et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 15.194,09 kroner.

Man kan støtte Sønderjysk Pigekor og Drengekor ved at tanke hos OK. Det er nemlig OK, der udbetaler pengene til foreningen.

“Vi bruger primært pengene til vores årlige korweekend, hvor alle 200 sangere er samlet til sang, spisning og sociale aktiviteter, ” fortæller korets chefdirigent Mette Rasmussen.

”Som frivillig forening kæmper vi hver eneste dag for at få økonomien til at hænge sammen og samtidig udvikle og gennemføre så mange aktiviteter som muligt til glæde og gavn for trivslen i koret. At have sponsoraftaler som den med OK, hvor man nogenlunde kan regne med et fast beløb hvert år, gør det nemmere at langtidsplanlægge samt at lave kontinuerlige arrangementer, hvilket medlemmerne sætter meget pris på. Traditioner er vigtige for trivsel og fastholdelse, ” siger Mette Rasmussen.

30-års jubilæum

Sønderjysk Pigekor og Drengekor har eksisteret siden 1994 og kan dermed fejre 30-års jubilæum i år. Gennem tiden har koret givet koncerter i både ind- og udland, for alle fra beboere på plejehjem til samarbejde med professionelle sangere og musikere på store scener til intimkoncerter for de kongelige.

Dobbelt støtte med OK-app

OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, en bilist tanker hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK.

Støtten fra OK bliver endda endnu højere, hvis en bilist vælger at støtte en klub eller forening via OK’s app. OK dobler nemlig støtten op til 10 øre per liter, hvis en bilist betaler med OK-appen.

Kilde: OK