Sønderborg: Politiet søger pelsklædt mand – ældre kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

En kvinde blev søndag aften udsat for blufærdighedskrænkelse i Sønderborg. Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser gerningsmanden og vil gerne tale med vidner.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog mandag formiddag en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse begået i Sønderborg søndag aften. 

Krænkelsen skete, da en 58-årig kvinde søndag aften klokken cirka 23.30 i sin have på Rosenhaven i Sønderborg bemærkede en mand. Manden sagde intet, men blottede sig overfor kvinden. 

 

Signalement

Signalement af gerningsmanden:

  • Mand
  • Cirka 30 år gammel
  • 170 – 180 centimeter høj
  • Slank af bygning
  • Lys i huden
  • Smal, lige næse
  • Var nybarberet
  • Var iført pænt tøj, blandt andet en pelsbelagt jakke med hætte

Politiet efterlyser manden og vil gerne høre fra eventulle vidner. Vidner kan henvende sig til Politiets Servicecenter på telefonnummer 1-1-4.

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi