Sønderborg: Møde i Multikulturhuset om de politiske udfordringer i Danmark og EU

Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose og finansordfører Benny Engelbrecht fra den nye SVM-regering, løfter sløret for nogle af de udfordringer, Danmark og EU, står overfor lige nu. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose og finansordfører Benny Engelbrecht fra den nye SVM-regering, løfter sløret for nogle af de udfordringer, Danmark og EU, står overfor lige nu.

Det sker ved et møde lørdag d. 14. januar klokken 10:00-12:00 i salen i Multikulturhuset i Sønderborg.

De to politikere vil blandt andet komme ind på energisituationen, sikkerhedspolitik, klimakrisen samt den politiske situation i Danmark og de øvrige EU-lande.

Socialdemokratiet i Sønderborg-kredsen serverer en kop kaffe og et rundstykke til det åbne møde, som alle kan deltage i.

Politikerne svarer selvfølgelig også på spørgsmål fra publikum.

Af hensyn til maden er tilmelding nødvendig: https://ssk6400.nemtilmeld.dk

Kilde: Socialdemokratiet Sønderborg-Kredsen